Lovforslag om modtageklasser hænger ikke sammen

Skolelederforeningen kritiserer regeringens forslag om, at det det skal være op til de enkelte kommuner at sammensætte et passende undervisningstilbud til flygtningebørn. Hvis lovforslaget bliver vedtaget går det ud over børnenes muligheder for at begå sig i det danske samfund, påpeger Claus Hjortdal.

Regeringen har sendt et nyt lovforslag om undervisning af flygtningebørn i høring - og fristen for indgivelse af høringssvar er fredag den 8. april.

Skolelederforeningen finder lovforslaget dybt problematisk på en række punkter og kan ikke anbefale, at det er en model, der fra politisk side arbejdes videre med.

"Først og fremmest vil regeringen tage undervisning af flygtningebørn helt ud af folkeskoleloven. Men at sige, at de ikke hører hjemme der, er ikke hensigtsmæssigt i et inklusionsmæssigt perspektiv. Det går fuldstændigt imod alt, hvad vi ellers arbejder for - nemlig at alle børn skal have lige rettigheder," siger skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

"Ved at trække flygtningebørnene ud af lovpakken, risikerer vi at ende med en gruppe børn, der ikke bliver inkluderet og føler sig som en del af det danske samfund, hvilket ellers er det, vi for alt i verden gerne vil undgå. Det er decideret kontraproduktivt," siger Claus Hjortdal.

Der følger ingen ressourcer med

Hvis lovforlaget bliver vedtaget i sin nuværende ordlyd, bliver det fremover egenrådigt op til kommuner at sammensætte et passende undervisningstilbud til flygtningebørnene. De frie rammer bliver dog ikke ledsaget af økonomiske ressourcer, og det vil ifølge Skolelederforeningens formand være undergravende for undervisningens kvalitet.

"Regeringen fralægger sig ansvaret for, hvad der foregår ved at lade det være op til kommunerne selv at bestemme, hvad indholdet skal være. Kommunerne er i forvejen hårdt presset på økonomien og kan knap nok få folkeskolen til at hænge sammen - og nu mener regeringen, at de også skal løfte det her oven i, uden at der følger penge med til det. Det hænger slet ikke sammen," siger Claus Hjortdal.

Claus Hjortdal peger på det problematiske i, at regeringen også vil gøre det muligt for kommunerne med langt flere elever i modtageklasserne:

"Eleverne har vidt forskellige forudsætninger. Mange af dem er dybt traumatiserede og har forældre med store sår på sjælen – det er ikke en enkelt sag at skulle undervise flere elever på den baggrund".

Claus Hjortdal medvirkede live i morgenudsendelsen på DR2 torsdag den 7. april 2016.

Fakta om det nye lovforslag

  • Med det nye lovforslag vil regeringen hæve loftet for antallet af elever i klasserne fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt - og op til 18 hvis eleverne overvejende har den samme sproglige baggrund.
    Det nuværende krav om, at eleverne i en modtageklasse højst må spænde over tre klassetrin bliver lempet til fem klassetrin.


    Regeringen vil give kommunerne mulighed for at oprette et nyt undervisningstilbud, der skal erstatte modtageklasserne. Det vil ikke være omfattet af folkeskoleloven.

    Læs lovforslaget på ft.dk