Otte anbefalinger til forbedret praksis fra inklusionseftersynet

Der er behov for sprogligt og kulturelt at forlade tankegangen om inklusion for i stedet at arbejde med inkluderende læringsmiljøer, der retter sig mod alle elever, lyder det fra regeringens ekspertgruppe. Der skal også være større synlighed omkring prioriteringer og ressourceforbrug. 

Regeringens ekspertgruppe har med deltagelse af relevante aktører og med skoleledernes formand Claus Hjortdal i spidsen over det seneste halve år gennemført et eftersyn af den store inklusionsopgave, som skolerne og skoleledelserne har. Det har bl.a. omfattet skolebesøg, undersøgelser og forskning.
 
Det er samlet set ekspertgruppens vurdering, at folkeskolen udgør et godt fundament for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, bredere fællesskaber og faglig udvikling og trivsel for eleverne.
 
Gruppens kortlægning af inklusionsindsatsen viser, at omstillingen til øget inklusion har betydet, at flere elever er blevet en del af almenundervisningen, og at der overordnet set er positive tendenser – de inkluderede elever trives - idet hovedparten af eleverne oplever, at skolen er et godt sted at være, og det ser ikke ud til, at øget inklusion har påvirket elevernes faglighed. 
 
Det vigtigste er, påpeger Claus Hjortdal, at der er behov for at ændre sprogbruget og begreberne om den inkluderende indsats, der er i gang, og som allerede nu er nået så langt.
 
”Inklusion skal fremover handle om alle elever. Vi skal væk fra den stigmatisering, der ligger i, at de fleste børn skal gå i almindelige skoleklasser, mens nogle ikke skal. Og at nogle børn dur – og andre ikke. Vi skal være opmærksomme på, at alle børn får den støtte, de skal have og oplever progression. Vi skal i højere grad tænke på, at hvert eneste barn er unikt”, siger formanden for ekspertgruppen.
 
Claus Hjortdal mener, at der bare ved den sproglig-kulturelle ændring kan indfris et stort potentiale på mange skoler, og at også snævre måltal som 96 % målsætningen presser kommunerne på en forkert måde. Han bakkes her op af både forældreorganisationen, DLF og af regeringspartiet Venstre, der har meddelt, at man vil fjerne det bastante 96 % måltal til fordel for en bredere forståelse af inklusion.

Det bekræftede undervisningsminister Ellen Trane Nørby ved offentliggørelsen af anbefalingerne. Vi skal fokusere på det enkelte barn og ikke på tal, sagde hun. 

Ellen Trane Nørby bekræftede også, at der vil blive nedsat et udvalg til at implementere anbefalingerne fra ekspertgruppen.

Ekspertgruppens sammensætning

Siden lovændringen om inklusion blev besluttet i 2012 har emnet præget den professionelle og offentlige debat. På den baggrund nedsatte regeringen sidste efterår en ekspertgruppe, som Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal er udpeget af undervisningsministeren til at stå i spidsen for.
Ekspertgruppen har haft til opgave at afdække omstillingen til inklusion, identificere hovedproblemer heri og komme med anbefalinger til forbedringer af praksis.

Formand
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

Medlemmer

Mads Brix Baulund, formand for Sammenslutningen af Unge Med Handicap
Mads Løjtved Rasmussen, politisk næstformand i Danske Skoleelever
Henrik Beyer, direktør for Børne- og Ungeforvaltningen, Herning Kommune
Lars Hende Svenson, skolechef, Aabenraa Kommune
Mette Grønvaldt, tidligere skolechef i Brøndby Kommune
Jacob Stenholt-Jacobsen, PPR-leder i Solrød Kommune
Ann Rytter Westerberg, AKT-vejleder på Glostrup Skole, Afdeling Skovvang
Karina Abildgaard Leisin, lærer og AKT-vejleder på Hyltebjerg Skole
Rikke Smedegaard Hansen, pædagog på Birkhovedskolen

Godt nok, men også udfordringer

Ekspertgruppen er bevidst om en række store udfordringer i inklusionsindsatsen. Der er nogle steder usikkerhed, om de elever, der har behov for støtte for at kunne trives og udvikle sig fagligt, får støtte. Der er desuden indikationer på, at støtten ikke i alle tilfælde imødekommer elevernes behov.
 
Ekspertgruppen er også bevidst om, at sammenfaldet af omstillingen til øget inklusion, folkeskolereformen og ændringerne i lærernes arbejdstid giver mange dagsordner i kommunerne og på skolerne – og at disse mange og indimellem modsatrettede krav ofte ender hos lærere og pædagoger.
 
Ekspertgruppen har erfaret, at det mange steder er en udfordring at skabe inkluderende læring, at der flere steder mangler en grundlæggende forståelse af, hvad et inkluderende læringsmiljø er, og at potentialet i samarbejdet mellem pædagoger og lærere ikke udnyttes tilstrækkeligt.
 
Kommunikationen i forhold til både elever og forældre er også en udfordring. Det gælder både arbejdet med at sikre en tydelig kommunikation om, hvilke indsatser der sættes i gang, og hvordan ressourcerne anvendes.
 
”Jeg vil især pege på vigtigheden af, at man bryder silo-tænkningen ned og samler kræfterne om at hjælpe de børn, der har behovet – på tværs af skoler, sociale forhold, familier og arbejdsmarked. Sammen kan vi gøre en større indsats, og det er meget vigtigt, at den bliver sat i værk så tidligt som muligt. Helt nede i børnehaver og vuggestuer skal der sættes ind, så skolerne ikke senere får en brandslukningsopgave”, siger Hjortdal.
 
Han peger også på, at det ikke mindst gælder om at inddrage forældrene og familierne og få elevernes egne perspektiver og kræfter sat i spil. Det er en stor del af løsningen på udfordringerne.
 
Særligt omkring ressourcer
 
Kortlægningen viser, at skolens ledere og medarbejdere mange steder oplever, at der mangler ressourcer til arbejdet med et inkluderende læringsmiljø.
 
Ekspertgruppen kan dog ikke konkludere, om der er tale om en generel ressourcemangel, eller om manglende eller uhensigtsmæssig prioritering af ressourcerne til støtte til elever med særlige behov, men konstaterer, at der mangler gennemsigtighed i forhold til, hvad ressourcerne er blevet brugt til.
 
Ekspertgruppen har ikke kunnet følge ressourcerne direkte fra de segregerede specialundervisningstilbud til almenundervisningen, men vurderer, at der i vidt omfang er fulgt ressourcer med fra specialtilbud til almenundervisningen. Men at der samtidig mange steder er gennemført generelle effektiviseringer og besparelser, der kan betyde, at de medfølgende ressourcer er mindre synlige på skolerne.
 
”Vi har i vores kortlægning kunnet se, at lærere, pædagoger og skoleledere mange steder oplever, at ressourcerne ikke er fulgt med. Men vi er nu et andet sted, end da børnene blev flyttet fra special- til almentilbud, hvor de starter sammen med deres årgang. Så man kan ikke gøre regnestykket op på samme måde. Derimod skal vi blive skarpere på at få beskrevet, hvad der sker – og hvad det koster.”
 
Claus Hjortdal henviser til, at det konkret anbefales, at ministeren i samarbejde med kommunerne udvikler en model for, hvordan det i kvalitetsrapporter kan tydeliggøres, hvor mange personalemæssige ressourcer den enkelte skole har til rådighed, og hvilke kvalitative tiltag, der iværksættes samt at både skolebestyrelser og skoleledere tydeliggør både prioriteringer og personalemæssige ressourcer.  

Mens Claus Hjortdal i dag har kasketten på som formand for inklusionseftersynet, udtaler Skolelederforeningens næstformand Dorte Andreas sig på foreningens vegne:

“Jeg er generelt enig i anbefalingerne, hvor mange er rigtig gode og positive. Det er dog også meget vigtigt, at vi er opmærksomme på prioriteringen af ressourcerne. Vi skal være ambitiøse, og det er vi, men vi skal også se på, hvad der er muligt. Kommunerne må derfor være med til at afstemme forventningerne i forhold til indsatser og skal understøtte indsatserne på skolerne med fx ressourcepersoner. Det er dog fortsat den enkelte skoleleder, som skal prioritere indsatserne på den enkelte skole,” siger hun. 

Lovændringen om inklusion

I 2012 indgik den daværende regering og Kommunernes Landsforening en aftale om at inkludere flere børn med særlige behov i folkeskolens almindelige undervisning.
Målsætningen er at flytte 96 procent af alle børn over i den almindelige folkeskole.
Formålet var og er, at flere børn skulle indgå i et fællesskab i folkeskolen frem for at blive ekskluderet i specialklasser.
En række specialtilbud er siden blevet nedlagt, og i løbet af relativt kort tid har omkring 10.000 elever skiftet skolegangen i et specialtilbud ud med undervisning i den almindelige folkeskole.
Det fremgår af aftalen, at frigjorte ressourcer på specialområdet skal bruges på at styrke den almindelige undervisning i folkeskolen.

Ekspertgruppens otte anbefalinger

Gruppens anbefalinger er rettet til forskellige niveauer - ministerier, kommuner og skolernes ledelser ikke mindst, men ikke direkte til lærere og pædagoger. Målet er, at anbefalingerne kan skabe rammerne for, at frontpersonalet kan lykkes med deres opgave fagligt, og hvad angår trivsel.
 
Ekspertgruppen understreger, at der ikke er findes Qvick-fixes i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, og at så mange elever som muligt bliver en del af almenmiljøet, men at det kræver tid og vedholdenhed, og at alle i og rundt om skolen skal arbejde i samme retning. 

1. Anbefaling: Et bedre sprog og begrebsbrug
 
Det er ekspertgruppens vurdering, at der mange steder i folkeskolen er et uudnyttet potentiale i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og skolens fællesskaber.
 
Det aktuelle sprogbrug om inklusion vidner om, at der mangler et grundlæggende skift i tilgangen til inklusion som et grundlag for at udvikle den pædagogiske praksis. Inklusion er i høj grad blevet synonym for at føre elever fra specialtilbud til almentilbud – og har på den baggrund fået en vis negativ klang.
 
Når nogle elever i folkeskolen omtales som ”inklusionsbørn”, mangler forståelsen af, at alle elever er en del af skolen, og at hvordan omgivelserne møder dem, har betydning for, hvordan de udvikler sig. Der er derfor behov for et opgør med sådanne udtryk.
 
I stedet skal der være fokus på, at inklusion handler om en folkeskole med en bred elevsammensætning, og det skal være langt tydeligere, hvordan almenmiljøet skal understøtte elevernes forskellige behov. 
 
2. Anbefaling: Større fokus på progression
 
Ekspertgruppen mener, at der skal være større opmærksomhed på den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel.
 
Det inkluderende læringsmiljø og skolens fællesskaber er langt hen ad vejen den måde, skolen skal arbejde på. Elevernes faglige udvikling og trivsel er målet for skolen.
 
En større bevidsthed om elevernes faglige udvikling og trivsel skal også understøtte, at alle elever med særlige behov får den støtte, som de har brug for. 
 
3. Anbefaling: Fokus på sociale og personlige kompetencer

Fokus på faglighed og trivsel skal suppleres med fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer, da forskningen peger på, at netop disse er centrale for, hvordan eleverne klarer sig i livet fremover.
 
I den sammenhæng skal elevernes eget perspektiv i højere grad være omdrejningspunktet og en del af løsningen. 
 
4. Anbefaling: Synlig prioritering af indsatser/ressourcer

Ekspertgruppen fremhæver, at det er meget nødvendigt med en bedre prioritering af indsatser og ressourcer på alle niveauer.
 
Ledelsen på både kommunalt og skoleniveau skal tage stilling til og prioritere, hvilke indsatser der skal arbejdes med, så der skabes det nødvendige rum til at kunne arbejde med læringsmiljøer, og så det ikke er den enkelte lærer eller pædagog, der i praksis kommer til at prioritere.
 
I den sammenhæng er det også vigtigt, at der i en tid med knappe ressourcer følges løbende og systematisk op på de ressourcer, der er – det gælder forvaltningen i forhold til skoleledelsen og ledelsen videre i forhold til medarbejderne. 
 
5. Anbefaling: Fokus på en tidlig, forebyggende indsats
 
Ekspertgruppen har særligt fokus på, at kommunerne i langt højere grad bør prioritere en tidlig indsats, både i forhold til generelt at styrke almenmiljøet og i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser.
 
Disse indsatser skal forebygge eksklusion og sikre, at flere elever optages i den almene folkeskole. Jo tidligere der sættes effektivt ind, jo bedre vil det hjælpe eleverne, og på sigt være ressourcebesparende i forhold til dyrere og mere omfattende støtteindsatser eller specialtilbud.
 
Samtidig er det vigtigt, at man lokalt på skolerne støtter et ligeværdigt samarbejde mellem lærer og pædagog, så alle kompetencer bringes i spil i arbejdet med at sikre inkluderende læringsmiljøer. 
 
6. Anbefaling: Bedre adgang til viden og hjælp
 
Ekspertgruppen mener, der skal være hurtig og kvalificeret adgang til viden og hjælp, når lærere og pædagoger står i situationer, hvor de har behov for rådgivning, vejledning eller aflastning.
 
Der skal være en almenkendt struktur og rollefordeling, i forhold til hvordan lærere og pædagoger henter viden og hjælp. 
 
7. Anbefaling: Styrket praksisnær kompetenceudvikling
 
Ekspertgruppen fremhæver, at den praksisnære kompetenceudvikling skal styrkes. Denne direkte sparring og supervision er central i arbejdet med at underbygge et inkluderende læringsmiljø. 
 
8. Anbefaling: Styrket forældreinddragelse og -ansvar
 
Endelig mener ekspertgruppen, at der er behov for at styrke forældreinddragelse og -ansvar. Dette skal i høj grad underbygges af arbejdet med det inkluderende læringsmiljø, så alle forældre bidrager til skolens fællesskab og bakker op.
 
Ekspertgruppens afrapportering:
Læs mere om de OTTE anbefalinger og ALLE de konkrete del-anbefalinger i 'Afrapportering af
inklusionseftersynet Et overblik over den samlede afrapportering
'