SKL genkender billedet: Skoleområdet prioriteres forskelligt i kommunerne

Børnene i folkeskolen bliver prioriteret forskelligt i kommunerne, viser rapport fra KORA. Men resultaterne er vanskelige at anvende i praksis, mener Skolelederforeningens formand  

Københavns Kommune bruger 10 pct. flere penge pr. skoleelev, end man skulle forvente. Odense Kommune bruger derimod 10 pct. færre penge end forventet pr. elev.

Eksemplerne er ikke enestående - i alt 14 kommuner bruger betydeligt flere eller færre penge, end de burde. Det viser en ny rapport fra analyseinstituttet KORA.

Skolebørn prioriteres forskelligt

"Analysen peger på, at kommunerne prioriterer området forskelligt. Når de f.eks. bruger 10 pct. mere end forventet pr. skolebarn, er der tale om en relativt høj økonomisk prioritering af området", siger seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard fra KORA.

KORA har beregnet de enkelte kommuners forventede udgifter pr. skoleelev på baggrund af en række statistiske analyser.

Analyserne tager højde for en række strukturelle forhold i kommunerne f.eks. børnenes sociale og økonomiske baggrund, kommunens børnetal, og hvor tæt børnene bor i kommunen. Herefter har KORA sammenlignet kommunernes forventede enhedsudgifter med de faktiske enhedsudgifter.

Rapporten skulle dermed give en indikation om, hvordan kommunerne økonomisk prioriterer skoleområdet.

Claus Hjortdal: Vi genkender billedet

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal er ikke overrasket over rapportens konklusioner:

"Overordnet set flugter det meget godt med det bilede, vi kender - at der prioriteres forskelligt i de forskellige kommuner".

Claus Hjortdal mener, at kommunerne skal passe på med at konkludere for hastigt på baggrund af undersøgelsens resultater, da der et utal af faktorer, som spiller ind på ressourcefordelingen på børne- og ungeområdet. Det konkluderer Kora også selv i rapporten.

Selvom der er taget højde for strukturelle forhold i beregningerne, viser analysen, at det er strukturelle forhold, der har betydning for, hvor mange penge kommunerne bruger på et skolebarn.

Mange forhold spiller ind

De strukturelle forhold alene kan forklare cirka halvdelen af forskellene mellem kommunernes faktiske udgifter pr. skolebarn.

"Jo flere børn af enlige forsørgere og jo flere børn med ikke-vestlig baggrund, des mere koster det alt andet lige at undervise hver skoleelev. Desuden er høje børnetal og høj børnetæthed forbundet med lavere udgifter pr. elev",
siger Camilla T. Dalsgaard fra KORA.

Rapportens konklusioner er på den baggrund svære at anvende i praksis, mener Skolelederforeningens formand. På papiret kan det nemlig godt se ud som om, en kommune bruger flere penge end en anden, men det er ikke ensbetydende med, at de ekstra penge faktisk når den enkelte elev.

"De kan bliver slugt af andre ting undervejs - et højt forvaltningsniveau eksempelvis", siger Claus Hjortdal.

Læs hele rapporten på kora.dk (pdf)

FAKTA

Kommuner, der bruger flere penge end forventet

I alt syv kommuner bruger over 10 % flere penge, end man skulle forvente, pr. skoleelev. Det gælder Norddjurs, Frederikssund, Københavns, Høje-Taastrup, Odsherred, Vesthimmerlands og Allerød Kommune.

FAKTA

Kommuner, der bruger færre penge end forventet

I alt syv kommuner bruger over 10 % færre penge, end man skulle forvente, pr. skolelev. Det gælder Sønderborg, Stevns, Odense, Ringsted, Holstebro, Struer og Fredericia Kommune.

FAKTA


Forhold af betydning for forskelle i enhedsudgifter på skoleområdet

Strukturelle forhold af betydning
• Børn af enlige
• Børn af ikke-vestlig herkomst
• Børnetal
• Børnetæthed
• Kommunens generelle velstand
• Elever i privat-, fri-, efter- og ungdomskostskoler
Styrbare forhold af betydning
• Specialskoleelever
• Specialklasseelever
• Undervisningstimer pr. lærer
• Planlagte undervisningstimer
• Sygefravær

Kilde: KORA

Arkivfoto: Colourbox