Sociolog: Ledere skal være mere åbne for kritik

Medarbejdernes frygt for at udtale sig kritisk har aldrig været større, og det giver en usund tavshedskultur på arbejdspladserne, konkluderer sociolog og lektor Rasmus Willig i sin nye bog ’Afvæbnet kritik’. 

Brok er ildeset, mens det at være ’konstruktiv’ og ’løsningsorienteret’ er buzzwords på de danske arbejdspladser. Men når kritiktyper opdeles i brok og konstruktivitet, er det i virkeligheden underminerende for en sund kritisk kultur, og et forsøg på at afvæbne kritikken. Fokus drejes bort fra den egentlige problemstilling og rettes mod individet, der dermed tages til indtægt for problemets omfang.

Slutproduktet bliver ifølge sociolog og lektor Rasmus Willig fra Roskilde Universitetscenter en tavshedskultur, hvor medarbejdere ikke tør sige, hvad de tænker, mens frustrationerne skaber en større og større kløft mellem medarbejdere og ledelse.

”I skal ikke brokke jer over mig”

Rasmus Willig udkom i maj 2016 med sin nyeste bog ’Afvæbnet kritik’.

Han har gennem årene holdt mange oplæg for lærer, pædagoger, sygeplejersker, politibetjente og socialrådgivere. Som en del af sine oplæg har han bedt deltagerne skrive de svar, de er blevet mødt med, når de har luftet kritik på deres arbejdspladser.

Bogen er resultatet af syv års indsamling af svar på kritik, som kritiske medarbejdere er blevet mødt med.

Mange af svarene er i kategorien: ”Det er bestemt ovenfra. I skal ikke brokke jer over mig” eller ”Jeg hører, hvad du siger, men det bliver ikke anderledes”. Men der er også en større del, hvor kritikken sendes tilbage til kritikeren som eksempelvis: ”Du er da vist udbrændt” eller: ”Du skal gøre op med dig selv og overveje, om der ikke er noget i vejen i privatlivet”.

Eller deciderede trusler som: ”Du er måske ikke stærk nok til at være her?” eller: ”Enten er du en del af løsningen eller også er du en del af problemet”.

Lederen får større legitimitet ved at tage imod kritik

Afvæbning af kritik er i vækst på arbejdsmarkedet, mener Rasmus Willlig. Det er ærgerligt for medarbejderne, der bliver mere sky, og holder sig tilbage, men det er bestemt også ærgerligt for lederne, der går glip af et stort potentiale, når de fralægger sig ansvaret for problemstillinger eller begynder at skyde tilbage mod medarbejderen.

”En ledelse, der er åben for kritik har mulighed for at opnå legitimitet blandt sine medarbejdere. Ganske enkelt fordi fyldestgørende svar giver mening for medarbejderne, siger Rasmus Willig.

Hvorfor er det problematisk, hvis vi som samfund bliver mere introverte end ekstroverte, når vi påpeger problemstillinger?

”I en dag-til-dag-kontekst betyder det konkret, at det psykiske arbejdsmiljø kommer under et voldsomt pres fordi de, som udøver selvcensur, oplever en form for negativ stressbelastning. Stressbelastningen kommer fordi selvcensur skal forstås bogstaveligt. Det er en censur af selvet og til de moralske forventninger den enkelte har om at kunne ytre sig uden frygt for sanktioner. Moralske forventninger, som er sikret i grundlovens §77, men som i praksis er under pres. Det leder til, at den demokratiske debat er i underskud, og at politiske beslutninger hviler på et mangelfuldt grundlag”.

Hvis en leder afvæbner en medarbejders kritik, er det vel også fordi vedkommende selv er under pres?

 ”Ja, det kunne være tilfældet, og det har jeg også sporet. Der er mange ledelseslag i eksempelvis det offentlige i dag, og efter min observation er svarene på kritik enslydende hele vejen igennem. Jeg har ikke set nogen forskel på, hvilke svar henholdsvis ledere eller ansatte får. Der er tale om en kultur, hvor ingen går fri, eller kan udpeges som skyldige. Det er på én gang styrken og svagheden ved min analyse.” 

Om Rasmus Willig

Lektor i sociologi ved Roskilde Universitet og forsker i kritik. Har udover ’Afvæbnet kritik’ fra 2016 bl.a. også udgivet bøgerne ’Til forsvar for kritikken’, ’UmyndiggøWelse’ og ’Kritikkens u-vending’.