Årsmøde 2017: Tre skud fra hoften

Tre forfattere og forskere Bo Lidegaard, Rasmus Willig og Lars Olsen deltog på årsmødet med tre forskellige perspektiver på folkeskolen og det galoperende globale samfund.

Den første foredragsholder var Bo Lidegaard, forfatter, tidligere embedsmand i Udenrigs- og Statsministeriet og chefredaktør på Politiken. Han startede med at konstatere, at vi lever midt en ”global disruption”. ”Der sker så meget, at det kan være svært helt at begribe, hvad vi skal forberede børnene til,” sagde han.

”Man siger, at skolen er en helt afgørende del af samfundet – men samfundet er også en enormt vigtig del af skolen.”

Han påpegede, at skolen spiller en vigtig rolle for sammenhængskraften i et samfund, hvor nogle mere og mere uigenkaldeligt bliver sat af på kanten af samfundet.

”Danmark er et af de lande, der har haft størst gavn af globaliseringen, men hvordan tackler vi spændingen mellem de mange, der er mainstream og kan klare kravene til øget effektivisering, og de få, der står på kanten af samfundet?” spurgte han.

Her spiller folkeskolen en helt central rolle som folkets skole, og her sluttede han direkte henvendt til skolelederne:

”Jeg kan kun med min fantasi forestille mig det uendelige bøvl, I står overfor i hverdagen – men hold da kæft at stå der, hvor den kommende generation skabes! I har fat i den lange ende – og det kan jeg kun misunde jer!”

Det er dit eget ansvar

Rasmus Willig, sociolog og lektor ved RUC, skærpede det kritiske blik på samfundsudviklingen, og han advarede tilhørerne:

”Det er ikke et happy-go-lucky oplæg, I får!”

Herefter tog han fat – og ikke med fløjlshandsker - på den tendens til at knægte kritiske holdninger, han så på mange offentlige arbejdspladser.

”Kritik var tidligere en motor for forandring. Nu har vi alle været på kursus i den anerkendende tilgang og i at få en positiv attitude,” sagde han.

”Så de, som bliver ramt, ytrer sig nu i mindre grad end tidligere om kritisable forhold.”

Her kunne han citere en perlerække af svar, som offentligt ansatte, der har kritiseret deres arbejdsforhold, f.eks. på sygehusene, er blevet mødt med:

”Er du ikke forandringsparat? Du er da vist udbrændt. Hvad kan du selv gøre? Du er et brokkehoved. Jeg hører, hvad du siger, men det er ikke min oplevelse af forholdene.”

Han opfordrede skolelederne til at give medarbejderne mulighed for at komme med kritik:

”I skal tænke på, om de strukturelle muligheder er til stede, for at lærerne kan gå til jer med deres problemer, uden at der kommer til at ske dem noget. Ellers mister de tilliden til jer,” sagde han.

Den store smeltedigel

Vi har en unik skolemodel med folkeskolen, hvor børn fra forskellige miljøer følges i skolelivet. Som mange sammen med ham, fremhævede også forfatter, journalist mv. Lars Olsen det forhold.

Men i Danmark har det en gang været sådan, at der fandtes parallelle samfund og skoler. Men udviklingen har i kraft af især bonde- og siden arbejderbevægelserne kredset om de samme bestræbelser: Man ville have en mere udelt skole, en enhedsskole, en skole med plads til alle, der også skulle slå bro over samfundslag. Og det fik vi rent faktisk.

Der har været en stigende konsensus om, at det skal være sådan i Danmark op gennem 1900-tallet. Hvad har det så haft af betydning – jo ifølge Lars Olsen enorm i form af sammenhængskraft, samarbejdsevne, at man kan mødes og løse udfordringer, man har haft tillid og kunnet udvikle sammen.  Men i dag er det måske – igen – et kig tilbage, idet vi er på vej til at få nye normer, opdeling af bopæl og skolegang.

Der er en bevægelse væk fra det fælles, ikke mindst fra resursestærke forældre, pegede Lars Olsen på. Og det selv forskning faktisk viser, at det gavner alle typer elever at blande socialklasserne i skolerne – det er også til fordel for børnene i midtergruppen og de øverste grupper. Men alligevel fortsætter presset på den fælles folkeskole: Rige og fattige børn klumper sig sammen på hver deres skoler.

Lars Olsen mente ikke, at den udelte skole forsvinder hurtigt, men ’den trevles op’, sagde han. Og der er om 10-20 år en reel risiko for, at Danmark vender tilbage til parallelsamfund med opdelte skoler, som vi havde det for sådan ca. 100 år siden, lød bekymringen.

Foto: Lars Horn / Baghuset