Claus Hjortdal om PIRLS 2016: Godkendt læseresultat

Selvom den internationale læseundersøgelse PIRLS 2016 viser, at danske elever i dag scorer dårligere læsescore end i 2011, er det et acceptabelt resultat. Resultatet skal ses på baggrund af, at man i perioden har villet rigtig meget med folkeskolen, og at det har skabt midlertidig uro, mener Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

”Fra 2011-2016 har man villet en hel masse med folkeskolen, og der har været rigtig mange dagsordener, som tilsammen har skabt uro i folkeskolen. På den baggrund er resultatet pænt, især når vi tager undersøgelsen ’ePIRLS’ med, som viser, at danske folkeskoleelever er rigtig gode til at navigere og forstå tekster på internettet.”

Det siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, i forbindelse med, at en ny international undersøgelse, PIRLS 2016, er blevet offentliggjort i dag. Den viser, at danske børns læseevner for første gang i længere tid er blevet dårligere.

PIRLS står for Progress in International Reading Literacy Study og er en international undersøgelse af læsekompetence i 4. klasse. Danmark har deltaget i PIRLS i 2006, 2011 og 2016.

I den nye undersøgelse har de danske 4. klasseelever i gennemsnit opnået 547 point. Det er en tilbagegang på 7 point siden PIRLS-undersøgelsen i 2011. 

Jan Mejding, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, står bag den danske del af undersøgelsen, der omfatter et repræsentativt udsnit på 7100 danske 3.- og 4.-klasseelever. Til tv2.dk siger han:

”Selv om de danske elever stadig ligger over gennemsnittet for de deltagende lande i EU og OECD, så ser det ud til, at det ryk, de danske elever på mellemtrinet oplevede i 2011, er fladet ud.”

Undersøgelsen giver ikke et svar på, hvad tilbagegangen skyldes. 

Claus Hjortdals bud er, at de mange tiltag og dagsordener i folkeskolen i en periode har flyttet fokus en smule på bekostning af læsning.

”Der har blandt andet været fokus på inklusion, reform og arbejdstid – alt sammen noget, der i perioden har forrykket fokus noget,” siger Claus Hjortdal.

Han hæfter sig ved, at der er foretaget rigtig mange tiltag og justeringer i folkeskolen, som vi på længere sigt skal få gavn af.

”Lige nu er vi f.eks. ved at bruge to gange en milliard kroner på kompetenceløft af lærere, og det skaber en midlertidig uro i skolen, men på længere sigt skal vi få gavn af investeringen,” siger Claus Hjortdal, som minder om, at folkeskolen i samme periode har været ramt af besparelser.

”Man kan ikke forbedre resultaterne ved at spare, og når man har sparet på både lærere og ledelse i folkeskolen, så påvirker det resultaterne. Giv derfor folkeskolen bedre rammer og økonomi.”

Læs hele rapporten her

Kilde: TV2.dk Foto: Colourbox