Effekt af reformen

Fem nye rapporter fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om skolereformens implementering viser, at der er områder, der har udviklet sig positivt, mens andre områder ligger stabilt. Skolelederforeningen finder det tilfredsstillende, da det tager tid, før så store forandringer slår igennem.

Den nye følgeforskning dykker ned i elever, lærere og pædagogers, skoleledernes, forældres og skolebestyrelsernes vurderinger af om det går fremad på de faglige og andre parametre, som målet jo er med reformen. Og her er resultatet i dag på flere centrale parametre stabilt sammenlignet med de samme gruppers vurdering for tre år siden.

Det har fået den samlede presse til at konkludere, at skolereformen ikke har haft den ventede effekt. Reformen har ikke øget lærernes fokus på elevernes læring, eleverne oplever ikke, at der i højere grad bliver sat klare mål i undervisningen og det heller ikke mærkbart lykkedes at styrke skolernes generelle pædagogiske ledelse og få skolelederne til at involvere sig mere direkte i undervisningen.

Det er Skolelederforeningen ikke enig i.

 

Skolerne ER i udvikling

Først og fremmest kan der på visse områder spores fremgang. Både elever, forældre, og lærere oplever mere ro og orden i klassen i 2017 sammenlignet med i 2015. Samtidig oplever en større andel af lærerne, at eleverne er mere læringsparate.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal mener også, at rapportens konklusioner skal ses i et større perspektiv. Han peger på, at erfaringerne fra Canada, hvor man har gennemført en lignende meget stor skolereform er, at det tager 10 år, før at en reform er fuldt implementeret, og resultaterne reelt kan vurderes.

”Generelt set kan vi konstatere, at eleverne trives godt med at gå i skole, der er mere ro i klasserne, og at der er en meget stor forældretilfredshed. Når 19 ud 20 af forældre svarende til 95 % finder, at deres barn folkeskole er god, kan vi næsten ikke nå højere. Så det er særdeles positivt”, siger formanden.

”Hvad angår det faglige fokus og løft, sker der normalt i starten et dyk i kvaliteten, når man skal implementere så store forandringer, hvilket man også så i Canada, så set på den baggrund går det faktisk, generelt godt i folkeskolen. ”Det er ikke rigtigt at tingene står stille, der sker masser af udvikling på skolerne, der arbejdes hårdt og målrettet, og tingene flytter sig, vi kan bare ikke se resultaterne af det endnu”, siger Hjortdal.

Det mindre fald i lærernes fokus på faglighed, der kan konstateres i undersøgelsen, mener han hænger sammen med, at især Lærerforeningen har påpeget, at det er vigtigt ikke at nedtone dannelsesdelen og at det har smittet af på praksis. Og at det også er en vigtig pointe, at de to sider følges ad. I den forbindelse kan det bemærkes, at et øget antal pædagoger mener, at flere elever er med i undervisningen.

Overordnet skal man huske, at indførelsen af skolereformen i Danmark ikke har stået alene. Men har fulgtes med store strukturændringer med ned- og sammenlægninger af skolerne og en markant reduktion af antallet ansatte lærere og ledere (15-16 %) Dertil kommer en stor inklusionsreform, hvor almenskolen i dag rummer ca. 7.500 flere elever.

 

Særligt om skoleledelse

Hvad angår rapporten om skoleledelsernes oplevelse af udviklingen med reformen, konstateres det, at 89 % af skolens ledelse i dag specifikt deltager i pædagogisk ledelse. Dog er det fortsat (sammenlignet med reformens start) blot 27 % af de øverste skoleledere, der finder, at de hyppigt overværer undervisningen og giver feedback eller diskuterer undervisningspraksis.

Dette karakteriseres i rapporten som »problematisk«, og det vil Skolelederforeningen heller ikke afvise. Men hvorfor det er sådan fremgår også rapporten, hvor der peges på:

  • At kun så få som 11 pct. af skolelederne vurderer, at der i høj grad har været tilstrækkelig med ressourcer, mens over halvdelen svarer, at der slet ikke eller i lav grad er tilstrækkelig med ressourcer til at implementere skolereformen.
  • Skolelederne beretter, at de oplever stadig flere kommunale krav, projekter og tiltag, som skal implementeres, hvilket udfordrer deres muligheder for at lede skolen i den retning, som de mener er mest hensigtsmæssig for elevene og lærerne.
  • Når skoleledelsen ikke involverer sig mere i den generelle pædagogiske ledelse, kan det være udtryk for en større brug af distribueret ledelse end tidligere, og når skolelederen selv i mindre grad udøver pædagogisk ledelse kan det være et udtryk for mangel på tid og muligheder.

I rapporten peges på, at ”forskningen bekræfter, at for få ressourcer kan være med til at forhindre en optimal implementering af en så omfattende reform som skolereformen”.

Det skyldes ikke mindst, at ”reformelementer som Den Åbne Skole, Motion og Bevægelse i undervisningen og Understøttende Undervisning stiller skolens personale, ikke mindst det pædagogiske personale, over for en række krav til skolernes tilrettelægning, eksekvering og senere evaluering af undervisningen. Kravene kræver nytænkning – eller innovation – i organisationen (skolen), når personalet skal udvikle disse”.

Ovenstående peger samlet på, at skolelederne er presset på opgaver og vilkår – og det er et billede, foreningen kan genkende fra sine egne løbende undersøgelser lokalt og bland medlemmerne.

På positivsiden er det værd at notere fra rapporten:

  • 81 pct. af skolelederne vurderer, at deres skole anvender en række forskellige evaluerings- og opfølgningsredskaber. Fx viden om elevernes faglige resultater, elevernes eller lærernes fravær. Der er sket en stigning siden før reformen, når det gælder opfølgning på mål.

Men ellers læs mere i rapporterne, særligt den om skoleledelse.

FAKTA

VIVE - følgeforskning på reformen

Siden foråret 2014 har ca. 900 skoleledere, 140 bestyrelsesformænd, 3.000 lærere og pædagoger, og mere end 20.000 elever og 3.000 forældre årligt besvaret og beskrevet deres skoledag i det såkaldte Følgeforskningspanel til folkeskolereformen.

Det er VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), der står bag de fem nye rapporter, som bestilt af UVM, og som giver et bud på elevernes, lærernes og pædagogernes, skoleledelsens, skolebestyrelsens og forældrenes oplevelse af skolen her i reformens tredje år.

Det er en del af den politiske aftale om folkeskolereformen, at reformen skal følges tæt i form af blandt andet en række forskningsrapporter frem til foråret 2020, hvor undervisningsministeren skal give en redegørelse til Folketinget.