Ekstraordinært repræsentantskabsmøde: Ydelser og vilkår

Repræsentantskabet har fastsat nye vilkår for frikøb og honorering ved valg til foreningens formandskab og hovedbestyrelse. Formandskabets valgperiode er ændret fra to til tre år. På sigt bliver det også muligt for lokalforeningerne at afholde forskudte valg til bestyrelsen.

Ca. 100 repræsentanter fra de lokale lederforeninger over hele landet samt for foreningens fem særlige lederklubber er i dag samlet til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Aalborg Kongrescenter. Til stede er også foreningens formandskab, hovedbestyrelse og sekretariat.

Ekstraordinært er det fordi, der er tale om en række vedtægts- og vilkårsændringer for formandskab, hovedbestyrelse og lokalforeninger, der får betydning fremadrettet og dermed gerne skulle være på plads inden foråret. Her afholdes lokale generalforsamlinger og repræsentantskabsmøde ordinært i hovedforeningen med bl.a. valg på de politiske poster. Og de beslutninger, der skulle tages i dag, har betydning for, hvilke vilkår man til den tid stiller op på.

Forskudte valg

Det første forslag var indkommet fra Roskilde Skolelederforening om en vedtægtsændring, som giver den enkelte lokalforening muligheden for at vælge forskudte valg til lokalbestyrelsen. Vedtægtsændringer kræver 2/3-dels flertal i Repræsentantskabet.

Forslaget gik ud på at ændre valgproceduren, så halvdelen af lokalbestyrelsen er på valg det ene år med en valgperiode på to år, og året efter er den anden halvdel af bestyrelsen på valg ligeledes for to år. Ved opgørelsen af halvdelen tælles næstformanden med. Valg af næstformand skal ske i lige år. Der er tale om en frivillig valgmodel i lokalforeningen – med enten forskudte valg eller valg i lige år, som i dag. Ordinære valg til lokalformandsposten samt til lokale TR-poster skal ske i lige år.

Forslaget blev motiveret af lokalformand Jon Lissner, der pegede på, at lokalforeningen på den måde vil kunne øget energi ved hyppigere valghandlinger, ligesom det er lettere at matche fx skole- og stillingsskift i bestyrelsen. Inden repræsentantskabets drøftelse var der dog en formalitet, idet den eksterne dirigent John Vagn Nielsen pegede på, at forslaget desværre var indsendt senere end den seksugers frist, der gælder, og at det derfor ikke formelt kunne sættes til afstemning.

I stedet foreslog dirigenten med forsamlingens opbakning, at forslaget blev drøftet som planlagt og kunne udmønte sig i en hensigtserklæring med henblik på eventuel fremsættelse af et egentlig forslag senere. Den korte debat efterfølgende og en vejledende afstemning med håndsoprækning viste en enstemmig opbakning til forslaget fra Roskilde, der forventes vedtaget på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde ved formandsmødet i januar 2018.

Ny valgperiode for formandskabet

Det næste forslag, som var fremsat af en enig hovedbestyrelse, handlede om en vedtægtsændring i forbindelse med valgperioden for formandskabet fra to til tre år med virkning fra næste ordinære repræsentantskabsmøde.

Forslaget blev motiveret af HB-medlem Lars Aaberg med henvisning til, at ændringen skal ske med tanke på, at det skal være attraktivt at stille op til henholdsvis formands- og næstformandsposten i Skolelederforeningen, og at en forlænget valgperiode vil kunne give yderligere sikkerhed og kontinuitet i hvervet generelt samt i de mange in- og eksterne relationer, der som bekendt bygges op over tid.

Repræsentantskabets drøftelse afspejlede en vis tvivl om det var nødvendigt at lave den nuværende kadence om, når den tilsyneladende fungerer. Men de fleste lokalforeninger støttede op om HB’s forslag. Ja, nogle mente, at valgperioden kunne ændres til at være fireårig. Da forslaget blev sat til afstemning, var der et klart (og over totredjedels) flertal for en ny treårig valgperiode for formandskabet.

Ændrede ydelser for formandskabet

Hovedbestyrelsen havde til fremsat et forslag om ændrede ydelser til formandskab og hovedbestyrelse. Forhandlingschef Peter Cort redegjorde for baggrunden, der udspringer af at Skolelederforeningen er gjort opmærksom på, at den praksis, der har været om frikøb til kommunale tjenestemænd, ikke har hjemmel i Pensionsregulativet fastsat af KL.

Der er dermed ikke hjemmel til, at en kommunal tjenestemand får pensionsalder-optjening i et frikøb til organisationsarbejde, da det sidestilles med tjenestefrihed uden løn. Skolelederforeningen kan dermed ikke sikre de politisk valgte kommunale tjenestemænd pensionsalder-optjening i de perioder, hvor de er frikøbt. Dette være sig hovedbestyrelsesmedlemmer og formandskab.

Det var derfor nødvendigt, at repræsentantskabet tog stilling til en ny model for vilkår for Hovedbestyrelse og Formandskab – så der er klarhed om ydelser inden næste Hovedbestyrelsesvalg, og så disse ydelser ikke ændres under valgperioden.

Først blev et forslag til ændrede ydelser til formandskabet behandlet, motiveret af HB-medlem Lene Burchardt med præmisserne; det er et ønske om fortsat at have et formandskab, som er 100 % frikøbt. Er formand og/eller næstformand tjenestemand i den lukkede gruppe, fortsætter vilkår som hidtidigt. Er formand og/eller næstformand derimod ikke tjenestemænd i den lukkede gruppe søges fremadrettet frikøb uden løn, men med tilbagegangsret til en stilling i kommunen.

Såfremt formand og/eller næstformand frikøbes uden løn, honoreres formandskabet fremadrettet med et lønniveau som afspejler en højtlønnet kontraktansat skoleleder. Efter en kort debat i repræsentantskabet med nogle kommentarer om, at formandskabets honorering måske kunne ligge endnu højere, hvilket så ikke var sat til debat ved denne lejlighed, blev forslaget enstemmigt vedtaget.

Ændrede ydelser for HB

Sidste forslag drejede sig om ændrede ydelsesvilkår for HB og blev motiveret af HB-medlem Peter Nellemann. Her var to muligheder. En valgmulighed mellem frikøb med en supplerende pensionsordning samt et honorar for at være i hovedbestyrelsen, eller at HB-medlemmer fremfor frikøb inkl. pension kan vælge at få udbetalt et større honorar for HB-arbejdet. HB indstillede den mulighed. Som et alternativ herudover blev foreslået en model med udelukkende honorar uden frikøb og pension for HB-arbejdet.

Tilslutningen til den første model for ændring afspejlede sig i repræsentantskabets drøftelse, men der blev også udtrykt bekymring for at kunne vælge honoraraflønning – det er ”ikke et godt signal at sende udadtil med ydelser i form af honorarer, da det signalerer, at vi godt kan arbejde 120 %, når mange af os nu kæmper for at få mere ledelsestid”, lød det fx.

Under debatten kom det dog også frem, at nogle kommuner blot inddrager midlerne for frikøbet, der således ikke kommer HB-medlemmet til gode på skolen, så frikøbsløsningen ikke er noget værd. Og på HB’s vegne motiverede Peter Hansen fra HB yderligere den indstillede model:  ”Det er vigtigt at have muligheden for at kunne vælge alt efter den lokale kommunale praksis og situation. Vi skal som forening kunne matche de forandringer, der sker forskelligt fra sted til sted”, sagde han.

Det blev til en længere debat, hvor det flere gange blev nævnt, at man som HB-medlem fremover principielt bør vælge frikøb, men der var også en anerkendelse af, at hvis vedkommende ikke kan udnytte sit frikøb, så er der altså fremover mulighede for at vælge et honorar. Dette viste afstemningen også tydeligt – et markant flertal bakkede op om den model, HB havde indstillet. 

Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset