Folkemøde og folkeskole - tak for gode debatter!

Uddannelse, dannelse, fællesskab, faglig ledelse ... blev alt sammen livligt diskuteret og debatteret på Folkemødet 2017.

Folkeskolen, grundskolen, ledelsesrum, folkeskolens betydning for sammenhængskraften i samfundet, skole- og virksomhedssamarbejde, ghettoskoler samt børn og unges muligheder og rettigheder var ombejlede emner på årets folkemøde.

Skolelederforeningen var vært for tre velbesøgte debatter, hvor vi blandt andet spurgte 'Hvilken rolle vil folkeskolen spille i fremtiden, hvad betyder den i dag og historisk set?' Vi satte også spot på fællesskab, dannelse og demokrati med en debat om, hvordan folkeskolen kan og bør bidrage hertil.

I en debat arrangeret i samarbejde med Hansen & Ersbøll Agenda og Virksomhedsforum for Socialt ansvar (VFSA), blev der sat fokus på, hvordan folkeskole og virksomheder kan rykke tættere sammen i lokalsamfundet.
Læs mere om de tre debatter

Vores store fælles indsats med KL, BUPL, BUPL's Lederforening, DLF, Danske Skoleelever, BKF og Skole & Forældre 'Folkeskolen. Vores. Hele Livet' blev for alvor synliggjort på Folkemødet, hvor vi blandt andet havde god hjælp af den lokale 7. og 8. klasse fra Kongeskærskolen i Allinge til vores videokampagne, der sætter fokus på det, vi hver især bærer videre med os fra folkeskolen og ud i livet. Eleverne var rundt med videoudstyr for at spørge en række markante danskere 'Hvad har folkeskolen betydet for dig?'

Se videokampagnen 'Hvad har folkeskolen betydet for dig?'