Forsøgsskoler må ikke blive en skjult spareøvelse

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal efterlyser større fokus på den gode skoledag frem for kortere skoledage i arbejdet med de kommende forsøgsskoler.

Inden for kort tid vil 50 skoler over hele landet få at vide, at de er blevet udvalgt som såkaldt forsøgsskole. Formålet er at afprøve større fleksibilitet i skoledagen. Forsøgsskolerne kan afkorte skoledagen og erstatte dele af den understøttende undervisning med andre typer faglige forløb uden at skulle søge dispensation.

I Skolelederforeningen maner formand Claus Hjortdal til besindighed, før vi har set, hvordan kommunerne konkret har tænkt sig at arbejde med forsøgsskolerne. Han påpeger, at folkeskolernes budgetter i forvejen er så stramme, at det er svært at se, hvordan det kan være intentionen at opprioritere børnenes udbytte.

Det værste ville være, hvis kommunerne benytter det til at spare penge.

”Det er vores oplevelse, at reformen er underfinansieret i stort set alle kommuner, så hvis dette rammeforsøg blot bliver et spørgsmål om at finansiere de dobbelttimer, der mangler, så mener vi, det er en rigtig dårlig idé,” siger Claus Hjortdal.

Han peger på, at konceptet med forsøgsskoler reelt ikke er nødvendigt, for der er mulighed i folkeskoleloven til netop at søge dispensation til eksempelvis kortere skoledage. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det underminerer folkeskolereformens visioner at fokusere på kortere skoledage, og det er heller ikke sikkert, at det er det bedste for børnene.

”Børnene beder ikke om kortere skoledage. De beder om mere spændende og mere aktive dage, og alt det er der netop mulighed for med den understøttende undervisning. Hvis skoledagen gøres kortere, skal de nå det samme på kortere tid. Det giver en ubalance mellem faglighed og de mere kreative elementer samt mindre plads til åben skole og ud-af-huset-aktiviteter,” pointerer Claus Hjortdal.

 

FAKTA om rammeforsøget med forsøgsskoler

Undervisningsminister Merete Riisager har modtaget ansøgninger fra 35 kommuner på vegne af 76 skoler.

50 skoler vil blive valgt ud til at deltage i rammeforsøget, der løber over tre år.

Det er kommunalbestyrelsen, der ansøger om deltagelse i forsøget med en eller flere af kommunens skoler.
Den understøttende undervisning kan som led i forsøget fx konverteres til særlige turboforløb for fagligt svage elever eller særlige talentforløb for de fagligt dygtige elever. Den enkelte skole kan også tænkes at lave samarbejder med det lokale erhvervsliv, eksempelvis med det formål at styrke den enkelte elevs håndværksmæssige og innovative evner eller fx oprette en klasse med en særlig teknologiprofil.

Kilde: uvm.dk