Frihed under ansvar

På formandsmødet i dag drøftes blandt andet aktuelle skole- og ledelsespolitiske emner samt erfaringer med lokale aftaler og forståelsespapirer for lærerne.

På denne blæsende vinterdag er knapt 100 lokale formænd/leder-TR for de lokale afdelinger samt formænd for foreningens faglige klubber samlet med HB og sekretariatet til formandsmøde i København. 

Formanden kommenterede indledningsvis på, at vi har fået ny undervisningsminister, der som bekendt har et stærk værdipolitisk afsæt. Det handler bl.a. om skoledagens længde, øget frihed til skolerne og ekstra fokus på de svagere elever, herunder den ½ mia. kroners belønningspulje. 

Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas er i god dialog med Merete Riisager. Men samarbejdet kan også have sine grænser, da foreningen mener, at reformen fortsat skal give øget læring for alle børn bl.a. i form af åben skole, og at udmøntningen af ekstra midler ikke bør ske som belønninger. 

Mindre kommunal styring 

Det blev lagt ud til forsamlingen at give input til at ’inspirere’ ministeren med forslag til udvidelse af frihedsgraderne på skolerne – samt input til, at Merete Riisager har udtalt, at skoleledelserne skal styrkes uden foreløbigt at være mere konkret end, at regeringen har bebudet, at der skal nedsættes en ledelseskommission. 

Med hensyn til flere frihedsgrader, lød det i flere indlæg, at skolelederne kan ønske sig en mindre præcis og mindre stram målstyring. 

Der blev også efterlyst mere fleksibilitet i forhold til skoledagens længde. Ikke nødvendigvis i form af færre timer, tværtimod skal man være varsom med blot at korte skoledagene. Opfordringen lød derfor på at fastholde indholdet i skolereformen, men at rammerne sættes mere fri, så der er fokus på kvalitet frem for strukturer. 

Forslagene om, hvordan skoleledelsen kan styrkes, lå i forlængelse af ønsket om mindre detailstyring: Ministeren skal gøre mål mere operationelle med fokus på kerneopgaverne, redefinere skolebestyrelsernes rolle, der er behov for regelforenkling, færre indberetninger, mindre administration, lød budskabet. 

Sidstnævnte med det dilemma, at det måske ikke vil opleves som en styrkelse, hvis alt administrativt tages væk. Desuden forlød det, at ministeren bør sikre økonomien, så den nødvendige kapacitet er til stede og sikre vilkårene for efter- og videreuddannelse, herunder en mere praksisnær skolelederuddannelse.  

Lokale aftaler og forståelser 

Fire lokale formænd – fra København, Randers, Hedensted og Odense – gav hver et kort oplæg med eksempler på, hvordan man meget forskelligt i kommunerne har arbejdet på at indgå (eller ikke indgå) lokale aftaler, og hvor meget/lidt de lokale skolelederforeninger har været på banen. 

Skolelederne har været på banen og har været mere eller mindre direkte involveret. Fælles er, at man lokalt balancerer i forløb, der bevæger sig ind og ud af de henholdsvis skole- og ledelsesfaglige og politiske rum. Det er langt fra alene fakta, men hensyn til vælgere, bagland mv., der styrer. 

Lockouten og L409 skabte et vakuum for skolerne, lærerne og DLF. Der har derfor været lange processer med at skabe nye rammer for dialog og grundlag for arbejdstilrettelæggelsen, hvor lærerne ønsker et værn mod det det grænseløse arbejde, og hvor forvaltninger og skoleledere ikke ønsker for fastlåste aftaler. 

Aftaler er der så alligevel kommet adskillige steder, bl.a. i de store byer København og Odense, som følge af politiske kovendinger og ønsker om mere ro. Det er forskelligt, hvad det har betydet, men i Odense fx måtte skemaer og anden planlægning laves om ret abrupt. 

Andre steder som i Hedensted har man lavet et forståelsespapir, og i Randers et såkaldt administrationsgrundlag, der tager hensyn til både lærernes og lederes behov for fleksibilitet i en løbende (ikke mindst individuelt) aftalt arbejdstilrettelæggelse. 

De lokale skolelederforeninger er og bør være på banen, og bliver heldigvis inviteret med ind over af forvaltninger og af lærerkredse. De fleste steder, men ikke alle. På dagens møde arbejdede forsamlingen videre i tværkommunale netværksgrupper med, hvordan man arbejder taktisk/strategisk på det område. 

I forbindelse med kommende overenskomster og mulige konflikter oplyste Claus Hjortdal i øvrigt, at foreningen arbejder på at få afgrænset sin del af Særlig Fond. Dette behandles på repræsentantskabsmøde til marts.