Nyt forberedende uddannelsestilbud

På baggrund af en regeringsnedsat ekspertgruppes anbefalinger tilbage i februar måned, er der nu indgået en bred politisk ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”, der skal samle og øge kvaliteten i de tilbud, der er for at sikre de unge en god overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om en reform af det såkaldt forberedende område. Alle partier bortset fra Alternativet og Enhedslisten står dermed bag den politiske aftale.

Sammenhængende indsats

En ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal fremover erstatte en række eksisterende forberedende uddannelsesforløb for målgruppen. Det drejer sig om produktionsskoler, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU) samt almen voksenuddannelse (AVU), ordblindeundervisning for voksne (OBU) og forberedende voksenundervisning (FVU).

Målgruppen for det nye uddannelsestilbud er unge under 25 år, der ikke er klar til eller er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, og som har behov for at afklare deres fremtidige beskæftigelsesvej. Det nye, uddannelsestilbud samles i lokale ”Kommunale Ungeindsatser (KUI)”, hvilket Skolelederforeningen er tilfreds med.

Aftalepartierne har en forventning om, at der lokalt bliver ca. én FGU-skole pr. kommune – idet der kan være flere skoler i de større kommuner og ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag, hvilket samlet set skulle ende i omegnen af 90 skoler. Finansieringen af skolerne skal ske i en statslig selvejemodel, hvor kommunerne skal dække cirka 65 % af udgifterne, mens staten betaler resten.

”Vi anerkender, at der er taget højde for afstandsproblematikken i og med at man vil etablere de 90 nye skoler, hvor der også er taget hånd om bl.a. kost- og kørselsudgifterne”, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Aftalen rummer også et krav om, at kommunerne skal etablere en sammenhængende, koordineret ungeindsats, som får til opgave at sikre den unge den nødvendige støtte og hjælp til at realisere sin uddannelsesplan. I den sammenhæng tildeles de unge i målgruppen en kontaktperson, som hjælper den enkelte på vej til uddannelse eller job.

”Også det ser vi i Skolelederforeningen spændende perspektiver i. Dog skal man være meget opmærksom på, at kvaliteten af kontaktpersonordningen står og falder med denne endelige finansiering og udmøntning. Det er vigtigt, at de rette kompetencer er til stede i dette vigtige arbejde”, siger Claus Hjortdal.

Den nye uddannelse får tre linjer: 1) en almen grunduddannelse for unge, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse eller hf, 2) en erhvervsgrunduddannelse til unge, der gerne vil i job, samt 3) en mere praktisk produktionsgrunduddannelse.

Det er aftalens mål, at 90 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. De resterende 10 % skal enten være i uddannelse eller opnår ’erhvervskompetence’ ved at være i job. På den måde gøres der op med den tidligere 95 %’s målsætning, der var med til at stigmatisere restgruppen.

UU-vejledningens fremtid

Men med aftalen er der også usikkerheder at spore. Således peger Claus Hjortdal på, at der gennem årene har været gennem mange forandringer og nedskæringer i UU på trods af, at de har skullet løfte en sværere og sværere opgave. En opgave, der så ikke bliver mindre i de nye storkommunale FGU-centre, hvor det stadig er er lidt uklart, hvordan vejledningen indgår som det professionelle tilbud, det skal være.

Skolelederforeningen vil ikke mindst på det område følge processen med implementeringen af aftalen med henblik på, at den forløber ordentligt for alle parter, herunder for de ledelser, som skal være med til at løfte aftalen og konkret står med implementeringsopgaven.

Formanden for UU-Danmark, centerleder i UUV Køge Bugt, Mark Jensen mener også, at der er behov for at følge udmøntningen af de forberedende tilbud tæt. Som han siger, er der er jo altid et stykke vej fra et godt papir til et godt produkt…

”Vejledningen skal udvikles, ikke afvikles. De 40 mio. kr., der fx er afsat til kontaktpersonsordningen, er i den absolut lave ende. Vores håb er derfor, at der vil ske en fortsat udvikling af en professionel vejledning her i landet, så de unge - og særligt udsatte unge - sikres den bedste mulige overgang fra grundskolen til en ungdomsuddannelse eller til et job,” siger Mark Jensen.

Han understreger, at det grundlæggende er positivt at samle det kommunale ansvar for de unge, og også at det overlades til kommunerne selv at bestemme, hvordan ungeindsatsen skal organiseres. Men det bliver dermed også op til kommunerne at beslutte, om de vil opretholde eller nedlægge det lokale-UU center.

”Vi ønsker de nuværende organisationer opretholdt, inklusive UU-centrene, så de består på lige fod med andre kommunale enheder, der skal indgå i det tværfaglige samarbejde. Siden 2004 har UU udviklet sig til en central tværfaglig samarbejdspartner for både elever, skoleledelse og lærere,” siger Mark Jensen, som hæfter sig ved, at UU-vejledningen i aftalen fortsat er en central brik i uddannelsessystemet.

Dette fremgår af en passus i aftalen, at ”Kommunerne har fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.”. Den passus ser Mark Jensen som helt central i forhold til UU vejlednings fortsatte virke i grundskolen og som uafhængig vejledningsinstans på et stadig mere synligt uddannelsesmarked.

Mark Jensen fremhæver også, at UU vejledningsopgaven udvides: ”I dag har kommunerne pligt til at vejlede de unge, der ikke er i kontakt med jobcentret. Det foreslås, at den kommunale ungeindsats foruden den nuværende opsøgende virksomhed op til 25 år også skal være opsøgende i forhold til unge i beskæftigelse, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.”

UU-Danmark er for nyligt kommet med et udspil ”En sammenhængende og motiverende udskoling” med fokus på, hvordan der kan skabes sammenhæng i udskolingen.

Læs den nye reformaftale

Implementering af det nye uddannelsestilbud

Læs UU-Danmarks udspil

FAKTA:

Forberedende Grunduddannelse

  • Retter sig mod unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
  • Uddannelsen er en sammenlægning af produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelse, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne under 25 år.
  • Alle unge har ret til at få en uddannelsesplan og en kontaktperson tilknyttet.
  • Job-perspektivet skal være tydeligt i Forberedende Grunduddannelse, som primært forbereder til fortsat erhvervsrettet uddannelse eller beskæftigelse.
  • Omlægning af de kommunale vejlednings- og støttefunktioner, herunder Ungdommens Uddannelse, som fremover vil skulle varetages af en sammenhængende koordineret, kommunal ungeindsats.
  • Lokal proces med oprettelse af cirka 90 skoler, hvoraf op mod en tredjedel er institutioner.
  • SPS-ordning i Forberedende Grunduddannelse sikrer unge med ordblindhed og andre funktionsnedsættelser bedre vilkår.
    Ny plan for kompetenceløft og implementering, herunder med kapacitetsopbygning, lokale implementeringsteams og evaluerings- og følgeforskningsprogram, skal sikre kvaliteten på de nye grunduddannelser.
  • Regionale kommunekontaktråd (KKR) skal bidrage til at sikre at uddannelsen bliver landsdækkende.
  • Nye initiativer i udskolingen, der kan bidrage til at flere unge vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse skal drøftes i folkeskoleforligskredsen inden årets udgang.
  • En ny uddannelsespolitisk målsætning bliver, at 90 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år.
  • Desuden skal andelen af unge, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret i 2030.