Nyt måltidsmærke skal give sund skolemad

’Måltidsmærket’ er et nyt initiativ fra miljø- og fødevareministeren, som skal fremme sund skolemad.

 

Skoler og fritidsordninger, der vælger at give børnene sund mad hver dag, kan fremover pryde sig med Måltidsmærket, som blev lanceret 1. marts 2017 af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Mærket lanceres i første omgang på landets skoler og fritidsordninger, men fra april vil det også blive introduceret på ungdomsuddannelser og arbejdspladser. 

Med Måltidsmærket følger en guide, der viser, hvordan skolerne serverer sund mad, der samtidig er velsmagende. Når en skole følger guiden, kan de sætte Måltidsmærket op, så elever og forældre kan se det, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Måltidsmærkets guide består af en række enkle principper for forskellige madtilbud og er baseret på de officielle kostråd. Desuden følger en række råd til, hvordan man kan skabe gode rammer for børnenes måltider, så de har tid og rum til gode måltidsoplevelser.

Læs mere her