SFI-rapport: Skoleledelse gør en forskel

En ny følgerapport fra SFI om implementeringen af folkeskolereformen peger på, at der er sket mere for implementeringen hos skoleledelsen end hos lærere og pædagoger, og at ledelse ’tæt-på’ på medarbejderne har bedst effekt. Skolelederforeningen er enig i konklusionerne.

SFI-rapporten indledes med, at implementeringen af skolereformen på forhånd havde dårlige startudsigter, og at man ”på denne baggrund ikke kan forvente en høj grad af implementering af reformen i skolernes undervisning blot to år efter reformens ikrafttræden”. SFI peger på, at:

  • Reformen er meget omfattende og kompleks og indebærer store ændringer i praksis både hos kommuner, skoleledelse og undervisere.
  • Folkeskolereformen gennemføres samtidig med den omfattende inklusionsreform.
  • Reformen har mødt modstand fra lærere og deres organisation pga. lockout og lovindgreb, som afskaffede lærernes arbejdstidsaftale og gav flere undervisningstimer.

SFI vurderer, at det tager en del flere år, før man med sikkerhed kan udtale sig, om så store reformer har effekt. Det er Skolelederforeningen enig i, og det er foreningen også i pointeringen af, at implementering en ikke kan ske på én gang, men trinvist ved processer, hvor man løbende justerer, afprøver, evaluerer osv.

SFI peger på, at hvor forskellige aspekter af skoleledelse er ændret i retning mod reformens intention, har det gennemsnitligt endnu ikke været nok til at hæve implementeringsgraden hos lærerne og pædagogerne. Men det går den rigtige vej –  hvilket harmonerer med de meldinger, som Skolelederforeningen får fra sine medlemmer, at der i reformens 3. år er øget ro på planlægningen og samarbejdet.

I rapporten peger SFI konkret på, at ledelse tæt på lærere/pædagoger har størst positiv effekt, mens ledelse længere væk i form kommunal styring og eksternt ledelsessamarbejde har ringe effekt.

”Vi har i de senere år stræbt efter at lede ’tæt-på’ på skolerne. Der er blot i dag 15 % færre ledere på skolerne end for 5-6 år siden til at klare opgaverne. Som det nævnes i rapporten har lederne travlt - de arbejder pt. 49 t/ugtl. i snit, og en øget del af deres tidsforbrug går i dag med administrative opgaver”, siger Claus Hjortdal og understreger, at der lokalt er store forskelle.

Trods forskellene, er skolelederformanden glad for, at SFI-rapporten understøtter billedet af, at reformen og ledelsen af den generelt er på rette spor. Fx ses en fremgang i brug af IT i undervisningen, der tager udgangspunkt i de nationale Fælles Mål samt i brugen af motion og bevægelse.

SFI giver i rapporten mange anbefalinger om at fortsætte det gode arbejde og har identificeret en række ledelsestiltag, som fremmer implementeringen af reformen:

  • Pædagogisk ledelse i form af ledelsesinvolvering i undervisningens tilrettelæggelse.
  • Distribueret pædagogisk ledelse via pædagogiske læringsfællesskaber blandt lærerne.
  • Samtaler med hver enkelt medarbejder om fremtiden.
  • Ledelsens kommunikation af visioner og handleplaner,

Med hensyn til de to sidste anbefalinger fastslår SFI, at kommunikationen med medarbejdere er utrolig vigtig for at få reformen succesfuldt implementeret. Her peger SFI på, at der er et potentiale for at øge implementeringen af reformen, og det er Skolelederforeningen enig i.

Også vedrørende skoleledelsernes kompetenceudvikling peger SFI på, at der er behov for nytænkning. Og netop fordi der er så meget fokus på ledelse tæt-på, er Skolelederforeningen med KL og UVM ved at udvikle en helt ny praksisbaseret skolelederuddannelse.

”Det går den rigtige vej, og skolereformen kan blive den succes, den er i sat i verden for. Vi opfordrer derfor politikerne til at følge SFI’s anbefalinger om at prioritere ledelse ’tæt-på’ ved at sikre, at der er tilstrækkelig ledelsesresurser, og at folkeskolen bliver prioriteret politisk og økonomisk”, siger skolelederformanden.

Læs rapport: Gør skoleledelse en forskel? Ledelse af implementeringen af folkeskolereformen, SFI januar 2017