Skoleledelse: Nye opgaver skaber behov for målrettet uddannelse

En undersøgelse fra COK peger på, at skoleledernes kerneopgaver har forandret sig så meget, at skoleledernes behov for at få styrket deres kompetencer peger i flere retninger. En ny og mere praksisnær skolelederuddannelse er i støbeskeen, siger Claus Hjortdal.

COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, har undersøgt, hvordan skoleledere oplever deres egne ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov.

Undersøgelsen ’Skoleledelse 2016/2017 – ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov’ viser, at skolelederes oplevelse af deres behov for et kompetenceløft afhænger af, om man spørger en forholdsvis nyudnævnt skoleledere eller en mere erfaren skoleleder.

Hvor nyere ledere især er udfordret af at være en integreret del af den kommunale forvaltning - underlagt Forvaltningsloven, Offentlighedsloven, pligt til indberetning etc. - er mere erfarne ledere især udfordret af datacentreret ledelse, det at omsætte data indhentet gennem test og konkrete forløb til udvikling af elevernes faglige standpunkt og sociale trivsel.

Skolelederforeningen, KL og Undervisningsministeriet er allerede trukket i arbejdstøjet for at udvikle en helt ny skolelederuddannelse på anbefaling af Rådet for Børns Læring.

"Der er behov for en ny og mere praksisnær uddannelse, som kan målrettes den enkelte skoleleder. Den nye uddannelse bør tage hensyn til den enkelte leders behov for et kompetenceløft,” siger Claus Hjortdal.

1.132 ledere fra 63 kommuner har deltaget i undersøgelen, og de er blevet spurgt om, hvor de oplever de største ledelsesmæssige udfordringer inden for syv ledelsestemaer.

Svarene peger i mange retninger, men det afspejler sig ikke nødvendigvis i skoleledernes oplevede kompetencebehov, idet 20,3 % angiver, at de har størst behov for kompetenceudvikling i datacentreret ledelse, mens omkring 15 % angiver ledelse af forvaltning, økonomi og administration eller ledelse af forandringsprocesser.

Claus Hjortdal hæfter sig ved, at de adspurgte i undersøgelsen oplever, at ’faglig ledelse’ er et af de mindst udfordrende ledelsestemaer, og at det ikke er her, lederne har størst behov for et blive løftet. Samtidig peger skolelederne i undersøgelsen på, at det er vigtigt, både i dag og i fremtiden, at være dygtig til faglig ledelse. En ny rapport fra SFI peger netop på faglig ledelse som en af de mest centrale forudsætninger for, at folkeskolereformen kan lykkes. Fra andre undersøgelser ved vi dog, at skolelederne mangler tid til at være tættere på skolens pædagogiske og didaktiske praksis.

”Skolelederne har kompetencerne til at være tæt på skolens praksis, men de mangler tiden til det. Det skyldes blandt andet et stigende krav om dokumentation og et stigende pres fra politikere og forvaltning,” siger Claus Hjortdal, som opfordrer politikerne til at sikre, at der er tilstrækkelige ledelsesressourcer til at kunne bedrive ledelse tæt på.

Hør Claus Hjortdal i P1 Orientering

Læs Skoleledelse 2016/17 - Ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov