Skoleledere kritiske over for skolepulje

En rundspørge foretaget af KL’s blad Danske Kommuner viser, at et flertal af skoleledere på de skoler, der er udvalgt af regeringen til at få del i den nye skolepulje, ikke mener, at uddelingen af midler til løfte de svage elever efterfølgende bør udloddes som præmier for at hæve karakterniveauet.

120 skoler er udvalgt ud fra, at de har en relativ stor andel elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik. For at få del i puljen skal skolerne fra skoleåret 2018-19 årligt reducere andelen af den gruppe elever med fem procentpoint – hvis det sker, får skolen en præmie på 1.3-1.5 mio. kr. årligt.

I Danske Kommuners nye rundspørge svarer 23 ud af 30 skoleledere på de udvalgte skoler, at de ikke mener, at regeringens skolepulje er den bedste måde at løfte fagligt svage elever.

”Vi gør i forvejen en kæmpe indsats og er meget motiverede for at løfte vores elevers faglige resultater. At give præmier på bagkant skaber jo ikke god pædagogisk udvikling, men allerhøjst et snævert og ensidigt fokus på karakterer”, som en skoleleder svarer i rundspørgen.

Incitament kan virke modsat

Flere peger i undersøgelsen på, at det er problematisk, at skolerne skal investere ekstra midler i nye i tiltag, uden at vide om de får pengene igen bagefter.

”Hvis jeg ikke når målene, tror jeg ikke, at kommunen har stor forståelse for en budgetoverskridelse på 1,3 millioner kroner. Den her metode svarer til, at man siger til et køkkenfirma, at de skal levere skabene til vores køkken, men at de først får træet til skabene, når køkkenet er leveret”, svarer en skoleleder.

Politiken har fulgt op på historien, og her udtaler Skolelederforeningens formand, at det at forbedre elevernes afgangskarakterer ikke er ligetil. Folkeskoler modtager ofte nye og udsatte elever fra andre skoler i 9. klasse, som de så skal løfte fagligt på kort tid. Og selv om skolerne kan forbedre elevernes afgangssnit på et år eller to, er han bekymret for, hvad der vil ske, når de tre år er gået, og pengetanken er tom:

”Så kan andelen af elever med et snit på under 4 stige igen. Det er få kommuner, der har råd til at følge op. Så har Lars Løkke Rasmussen fået sine fine tal, men vores bekymring er, at man ikke har løst noget som helst«”, siger Claus Hjortdal, der i Politiken kalder tankegangen bag udmøntningen af midler for ”kortsigtet”.

Skolelederne og Skolelederforeningen er ikke alene om at være bekymret for ordningen. Også KL, DLF og en række skoleforskere har kritiseret den.

Hvordan bruges pengene bedst?

19 skoleledere ud af de 30 i KL’s undersøgelse svarer, at de alligevel forventer at ansøge om at være med i præmieordningen. Så de fleste siger altså ja tak til pengene.

Skolelederforeningen anerkender, at der er behov for pengene, og er enige i, at der skal gøres en ekstra indsats over for de fagligt svage og udsatte elever, men er enige med de adspurgte skoleledere i deres bekymringer for, at de bliver brugt på den bedste måde.

Det har foreningen derfor også i flere omgange gjort undervisningsministeren og regeringen opmærksom på – idet meget tyder på, at hele tiltaget udspringer fra statsministeren, der også stod bag offentliggørelsen af den nye skolepulje på et pressemøde i statsministeriet sidste torsdag.

Foreningen har i stedet foreslået, at de 500 millioner kunne bruges på at udvikle skolerne igennem en kommunal indsats og på baggrund af de erfaringer, som de kommuner og skoler, der lykkes, har gjort sig. Det vil give et langsigtet og varigt løft, som skaber effektive skoler, der løfter det faglige niveau.

Modelfoto: Colourbox.dk