Tågen letter

Ca. 100 repræsentanter fra lokalforeningerne og særlige ledergrupper er i dag samlet i Odense med hovedbestyrelsen for at lægge de skole- og ledelsespolitiske linjer fremover.

Uden for gråvejr og regn, inden for synges der: Det er i dag et solskinsvejr. I dag gik Skolelederforeningens højeste myndighed på repræsentantskabsmødet tæt på tidens udfordringer, nye tiltag og foretog det årlige ’eftersyn’ af foreningens aktiviteter og økonomiske-administrative dispositioner.  

Til at styre begivenheden blev valgt John Vagn Nielsen, direktionssekretær i Finansforbundet. Ud over at kunne konstatere, at der var næsten fuldt hus, og mødet dermed var beslutningsdygtigt og i øvrigt var lovligt varslet og indkaldt, skulle han fordele sol og regn nogenlunde lige. 

En skjult virkelighed

Foreningens formand Claus Hjortdal indledte sin mundtlige beretning med et billede fra golfbanen på en tåget dag, hvor det er svært at se hullet. Så der ryger nok et par bolde ved siden af og en enkelt i søen, men rutinen betyder, at man alligevel godt kan bestemme retningen og gi’ det et go’. Således også med ledelse af reformen, der indimellem kan synes uoverskuelig og svær.

Men tågen letter. Bag al den megen mediebragte omtale af reformen, findes der en anden historie, ja mange andre historier fra virkeligheden. Den handler nemlig om, at vi, på trods af ændringer af skole- og ledelsesstrukturerne, nedskæringer, parret med mange nye opgaver, er længere med reformen, end man kunne håbe på. Det er ikke mindst sket ved, at skolerne og skolelederne har været innovative, kreative og har leveret resultater, sagde formanden.

De historier bliver for sjældent fortalt, så det må vi alle gøre mere for. For skolereformen er kommet for at blive, det er der ikke tvivl om. Formanden har sammen med næstformand Dorte Andreas for nyligt besøgt alle partiernes skolepolitiske ordførere, og det står klart, at forligskredsen bag reformen står helt fast på den i dens oprindelige form. Det er snarere i vores egne rækker blandt parterne, der arbejder i folkeskolen, der er brug for at få sikret fællesskabet, bemærkede Hjortdal.

Formanden ridsede i den forbindelse nogle perspektiver op for OK’18-forhandlingerne, der kan blive vanskelige – da der er kræfter, der trækker i flere retninger. Ikke mindst på skoleområdet. På samme måde som på det skole- og ledelsesfaglige område, skal vi være synlige, stærke og attraktive, når det gælder foreningens medlemmers løn-, arbejds- og ledelsesvilkår.

Foreningen arbejder på at få sikret ledelseskapaciteten og øget ledelsernes mulighed for at få løst skolens kerneopgaver frem for at drukne i effektstyring. Det handler ikke mindst om at etablere en god dialog og relation til de lokale forvaltninger og politikere. Her søger formandskabet og sekretariatet at støtte det lokale arbejde gennem at mødes med lokalforeninger og tværkommunale netværk for at vælge strategier ud fra de vilkårsundersøgelser, der er lavet for skolelederne i de enkelte kommuner.

Formanden var også inde på, at foreningen har været stærkt medvirkende til, at der kommer en helt ny, mere praksisnær skolelederuddannelse. Desuden er foreningens store nye indsats ’Folkeskolen. Vores. Hele livet’ ved at udfolde sig, og det er en dagsorden, hvor det rent faktisk er lykkedes at få alle parterne i og omkring folkeskolen til at være med. Et emne, næstformand Dorte Andreas uddybede separat.

Skoleledere søges

I den debat, der blev lagt op til i forbindelse med beretningen, blev det bl.a. nævnt, at der mange steder er et problem med at skaffe ansøgere til de ledige skolelederstillinger - ikke mindst kvalificerede ansøgere. Der er stor udskiftning og ikke sjældent lange konstitueringer. Alt sammen tegn på, at der er noget, der ikke er i orden, så der er behov for også i OK’18 af få synliggjort skoleledernes særlige vilkår.

Claus Hjortdal henviste til, at den OK’18 undersøgelse, foreningen har foretaget, netop viser, at ledelsesbemandingen/
ledelseskapaciteten på skolerne er det, skoleledere mest af alt kigger efter, når de søger nyt job. Det vil foreningen gøre parterne opmærksom på og synliggøre over for politikere, forhandlingsmodparter og i den offentlige debat.

Der var ros til formandsskabet for at prioritere foreningen decentralt, komme ud og være i dialog med foreningens aktive og almindelige medlemmer. Vi skal stå sammen for at sikre folkeskolens fremtid – folkeskolen skal ikke bare have en glad, men en elitesmiley. Og som en anden sagde: Vi skal ikke være bange for at tale folkeskolens sag så klart, at vi udfordrer fri- og privatskolerne, som ikke altid løfter samme opgave som folkeskolerne gør – vi skal ikke være så pæne, lød det.

Claus Hjortdal medgav dette, men pegede også på styrken i at tage udgangspunkt i de gode fortællinger. I debatten blev det nævnt, at skolelederne klart skal sige, at vi går ind for reformen, også selv om skolelederne mange steder er presset, og det skal frem i åbenhed. Men vi kan også være stolte over vores meningsfulde, vigtige job og fortælle om det, sagde han. Den mundtlige beretning blev derefter enstemmigt godkendt sammen med den på forhånd udsendte skriftlige beretning. 

Læs den skriftlige beretning

Foreningens økonomi m.m.

Næstformand Dorte Andreas gennemgik regnskab 2016, der med et overskud på ca. 1,3 mio. kr. viser, at foreningen pt. har en sund økonomi.

Bagved ligger en række prioriteringer og en stram økonomisk styring, men også udgifter og indtægter, der kan svinge over tid. Der er tale om vedligeholdelsesudgifter til foreningens hus i Snaregade, og omvendt på den positive side foreningens årsmøde sidste år, der gav et godt overskud. Regnskab for 2016 blev godkendt enstemmigt.

Næstformanden fremlagde også budgettet for 2018 til orientering. Det er lagt konservativt. Ikke mindst fordi foreningens medlemstal har været for nedadgående som følge af strukturændringer. Der faldt en bemærkning om, at der burde sættes flere midler af til politiske aktiviteter. Men Dorte Andreas kom her ind på en anden økonomisk usikkerhed, nemlig Snaregade.

Foreningens hus er gammelt, bevaringsværdigt og der er opstillet en renoveringsplan, som kan indebære store udgifter fremadrettet. Næstformanden orienterede om, at HB derfor overvejer at skifte ejerforholdet ud med at bo til leje hos sig selv. Dette kan ske ved at sælge huset til den del af Særlig Fond, som ledergruppen har part i og dermed som lejer blive løftet fri af renoveringsforpligtelsen.

Der var ingen kommentarer hertil fra repræsentantskabet, hvilket stiller HB yderligere frit til at overveje og træffe beslutning om en eventuel ændring af ejerforholdet vedrørende Snaregade.

Indkomne forslag

Der var til dette repræsentantskabsmøde kun kommet et forslag ind til behandling, og det af administrativ art om, at kontingentopkrævningen for foreningens pensionister overgår fra at være månedlig til kvartalsvis. Forslaget blev fremsat på hovedbestyrelsens  vegne af HB-medlem Lene Burchardt og vedtaget.

Ydelser, midler og kontingent

Vi oplever, at de rammer, der hidtil har været for organisationspolitisk arbejde presses af arbejdsgiverne, hvilket kan betyde, at Skolelederforeningen på sigt må ændre sine ydelser for HB-arbejde.

Imidlertid var det indstillet, at ydelserne til HB-medlemmerne foreløbigt fortsætter uændret, hvilket blev godkendt – in mente, at der kan ske forandringer fremadrettet. Også fastsættelsen af midler til de lokale afdelinger var foreslået at fortsætte uændret i 2018 som i 2017, hvilket også blev godkendt.

Med hensyn til fastlæggelsen af kontingentsatsen for 2018 havde HB forslået, at der indføres en automatisk prisregulering af satsen svarende til, hvad man fx gør i KL. Dette blev vedtaget, og pr. januar 2018 udgør dette en 2,3 % stigning, dvs. en stigning på kr. 14 pr. måned.

Der var bemærkninger om, hvad de ekstra penge skal bruges til, og om foreningen ikke med overskuddet i 2016 er velpolstret nok… men næstformanden og flere HB-medlemmer uddybede forslaget med henvisning til behovet for at kunne sætte politiske aktiviteter i gang.

Suppleringsvalg

I år var der ikke ordinært valg til de centrale politiske poster i Skolelederforeningen, men som følge af, at Lars Nyborg er udtrådt af HB pr. 1 april, da han starter selvstændig konsulentvirksomhed, indtræder Dan Gert Christensen som 1. suppleant. Han er viceskoleleder, medlem af lokalbestyrelsen på Nordfyn og har tidligere siddet i HB i perioden 2014-16. Velkommen til Dan!

Michael Schmidt fra Hillerød rykkede dermed op som ny 1. suppleant til HB, og som ny 2. suppleant blev valgt Charlotte Juhl Andersen fra Nordfyn. Desuden blev Peter Vinkel fra Gentofte valgt som ny revisor-suppleant. Tillykke til dem!

Foto Hung Tien Vu