Årsmøde: Det store, fælles VI og fremtiden

I en propfyldt sal på Odense Kongres Center har over 1.800 deltagere overværet årets politiske debat med fokus på fremtidens skole, på forandrings- og forundringsparate elever.

I den politiske debat på årsmødet deltog foruden Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, undervisningsminister Merete Riisager, formand for KL’s Børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen, og adm. direktør for Microsoft DK Marianne Dahl Steensen.

Emnet var: Fremtidens folkeskole, ikke mindst set i det teknologiske, digitale perspektiv, som er temaet for årsmødet: Skoleledelse i raketfart, vært var journalist, radiovært Esben Bjerre, kendt fra bl.a. DR. Panelet blev spurgt, hvilke kompetencer eleverne bør forlade folkeskolen med for at klare sig med succes?

”Folkeskolen er en grunduddannelse, så når man er færdig i 9. eller 10. kl., er der jo langt til et job”, sagde Merete Riisager og fortsatte:

”Men grundstenene skal være lagt og ikke kun de faglige. Eleverne skal i fremtiden ikke kun være dygtige medarbejdere, men demokratiske borgere, der er vedholdende og tager ansvar for egne handlinger”.

Claus Hjortdal var enig: ”De sproglige og naturfaglige kompetencer skal være i orden, men eleverne skal også forberedes på et samfund, der løber afsted teknologisk, hvor man skal tåle forandringer og være klar på livslang læring, men hvor skolen også give dem en grundlæggende ballast.

Marianne Steensen fra Microsoft pegede på vigtigheden af tidligt at arbejde på at udvikle 21. century skills, kreativitet, IT-forståelse m.m., så eleverne kan lidt om en helt masse ting og evner at sætte disse sammen på nye måder, såvel selvstændigt og sammen med andre.

For som Thomas Gyldal Petersn, KL, føjede til, så ved vi, at mange af dagens elever – ja måske op mod halvdelen – af nutidens elever kommer ud i typer job, vi i dag ikke kender til. Eleverne skal derfor lære at fordybe sig, bruge deres fantasi og have gåpåmod. Vi skal så kunne sætte langsigtede mål op a la fx, da Kennedy sagde, at USA inden 10-årets udgang ville have en mand gående på månen.

Den fortsatte drøftelse tog udgangspunkt i videospørgsmål indspillet på forhånd. Således spurgte skoleelevernes formand Sarah Gruszov Bærentzen til mobiltelefonernes plads i skolen.

Undervisningsministeren var klar over dilemmaet mellem de nye teknologiers kreative sider over for den forstyrrende og til tider destruktive måde, de griber ind i bl.a. skolegangen. Hun ville ikke lovgive – dertil er udviklingen også for hurtig - men lade det være op til skolerne på stedet at sætte rammer.

Heller ikke Claus Hjortdal mente, at forbud var vejen frem:

”Eleverne lever allerede nu og kommer endnu mere fremover til at leve i en verden fyldt med digital teknologi, så vi kan som skole ikke bare lukke det ude. Vi må sætte nogle rammer – og ellers benytte teknologien kreativt”.

Forældrene har et ansvar, pegede han på – og nogen lovning omkring fx sociale medier kunne også være nødvendigt.

Marianne Steensen Dahl talte i den forbindelse om lovgivning omkring sociale medier på EU-niveau, men var ellers sammen med også Thomas Gyldal Petersen enige i, at mobilen m.m. er kommet for at blive, og opgaven sikrer os, at det bliver brugt fornuftigt

Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen spurgte i sit videoindlæg ind til forældrenes vigtige rolle i også fremtidens skole og efterlyste at blive inddraget yderligere. Det var paneldeltagerne helt åbne for.

Merete Riisager kaldet det ”et kæmpe" aktiv, at forældre på alle planer involverer sig i deres børns skolegang– især for de elever, der har det sværere. Og det mente hun, man kunne opnå ved at give mere selvstyre på skolerne for forældre, ledere og ansatte.

Også Claus Hjortdal gik ind for mere selvbestemmelse, men blot på ALLE skoler og ikke uafhængigt af det kommunale selvstyre. Både han og KL-udvalgsformand Thomas Gyldal Petersen talte for at give øget frihed lokalt, men også for at fastholde det store, fælles VI, som også karakteriserer folkeskolen.

Et spørgsmål om dannelse i fremtidens folkeskole blev stillet på video af ledelseskonsulent Klaus Majgaard – hvad bliver indholdet her, hvilken plads får dannelsesaspektet?

Marianne Dahl Steensen, Microsoft, pegede på, at netop det også handler om at inddrage forældre mere i skolen, så de ikke alene er engagerede i deres eget barn, men indgår sammenhængen i hele klassen:

”Det bliver der mere brug for i en mere teknologiseret fremtid, hvor arbejde og skolegang er mindre afhængig af tid og sted”.

”Hvordan vi kan bidrage til alles børns trivsel og læring – det er jo det, vi er optaget af i folkeskolen. Der har nok i en periode været et stort fokus på at styrke kundskaber og faglighed, men nu tror jeg pendulet er ved at svinge tilbage igen i retning af at stimulere det hele barn – og det skal ske sammen med forældrene”, sagde Claus Hjortdal

”Verden består ikke kun af stål og glas, og indsigt, tænkning og refleksion må ikke forsvinde i en for merkantilistisk skoleopfattelse”, sagde Merete Riisager, ”det er er vigtigt at kunne begå sig med andre mennesker”.

Og Thomas Gyldal Petersen medgav:
”Dannelse handler rigtig meget om, hvad der sker mellem børn i deres samspil, og derfor er det også vigtigt at bevare en mangfoldig folkeskole”.

DLF-formand Anders Bondo Christensen var til stede som gæst, men et videospørgsmål fra ham blev formidlet via video: Hvilke grundlæggende værdier i skolen i dag, bør vi tage med ind i fremtiden? Livet leves jo som bekendt forlæns, men fortsås baglæns.

Claus Hjortdal:
”Vi skal ikke drøne afsted ind i fremtiden i Formel 1 biler uden bakspejl, vi skal også kigge os over skulderen, når vi skal frem”.

Og Merete Riisager var enig:
”Debatten om den fortsatte udvikling af folkeskolen er vigtig, men skal man klæde børn på til fremtiden, skal de også vide noget om fortiden – bl.a. vores demokratiske og kulturelle værdier om tolerance”.

”Vi skal uddanne og danne børn i, hvad og hvor de kommer fra. Og så samtidig lære dem at være undersøgende og kritiske – og så skal vi understøtte fællesskabet, så de ikke alene, men fælles, går ind i fremtiden”, tilføjede Thomas Gyldal Petersen, KL.

Sidste video-spørgsmål til debatpanelet var fra direktør Rane Willerslev, Nationalmuseet. Han ville gerne af med den megen kontrol og ønskede sig højere til loftet i fremtidens skole?

Merete Riisager mente, at folkeskolen og det danske uddannelsessystem grundlæggende fungerer, også så det understøtter innovation:

”Danske virksomheder klarer sig godt, så der er masser af udvikling i Danmark, og vi har ikke et angelsaksisk skolesystem, men selvfølgelig kan det altid blive endnu bedre”.

Marianne Dahl Steensen, Microsoft:
”Teknologien ophæver tid, sted og rum – så mulighederne med bl.a. Virtual Reality åbner sig også voldsomt ad den vej, så spørgsmålet er, om skoler i den forstand, vi kender dem i dag, vil være der fremover. Alle vil inden så længe i princippet kunne komme på Harvard”.

Claus Hjortdal:
”Intentionen om mindre kontrol er rigtig, og nye teknologier åbner uanede muligheder, men der vil fortsat være mennesker indover længe endnu”, sagde han.

Thomas Gyldal Petersen opsummerede afsluttende, at der fortsat er brug for at mødes fysisk:
"Så uden at være teknologiskeptisk, kan vi ikke kun sidde for os selv hele tiden; vi vil også fremover skulle kunne kigge hinanden i øjnene”.

 

Ministerens tale: Skolevold skal stoppes

Undervisningsminister Merete Riisager valgte i sin tale ved skoleledernes årsmøde at tale om, at voldelige elever er et stigende problem, som er svært at tale om.

”Hvad gør vi, når en dreng i 3. klasse råber ’luk røven, din fucking luder’ til sin lærer eller sparker sine kammerater? Det er svært at håndtere, der er mange følelser på spil, og det er tabuiseret. Men det skal håndteres, og det skal stoppes. Vold og trusler i skolen må aldrig nogensinde accepteres”

Hun slog klart fast, hvem der har ansvaret for at sikre, at vold og trusler ikke er hverdag i klasselokalerne, og at der bliver handlet, når det sker: Skolelederne.

”Det er jer, der skal sikre trygge rammer. Det kræver håndfasthed, konsekvens og systematisk opfølgning. Det må aldrig være op til den enkelte lærer, og der er ikke noget, der hedder, at man må tåle lidt mere, hvis man arbejder i et udsat område”, sagde Merete Riisager. 

Antallet af lærere, der har oplevet vold eller trusler er steget markant de senere år, og det er uacceptabelt, mente ministeren:

”Bag tallene ligger mennesker. Blå mærker, stress og sygemeldinger. Så det skal løses, og det kræver samarbejde, selvstændige ledere, dygtige, højtuddannede medarbejdere og forældreinddragelse at løse det”, sluttede ministeren.

 

Foto: Lars Horn / Baghuset