Årsmøde: Hold algoritmerne i ørerne

Når børn bruger sociale medier, vedligeholder de venskaber og tester deres popularitet. Jo mindre de ved om mekanismerne i sociale medieplatforme, jo mere usikre bliver de, forklarede lektor i sociale medier, Malene Charlotte Larsen, Aalborg Universitet. Professor Ole Sejer Iversen, Center for Computational Thinking, & Design, Aarhus Universitet, talte om teknologiforståelse i samfundet og i skolen.

"Et ’like’ er ikke bare et "like", Der er mindst 30 forskellige grunde til, at børn og unge vælger at trykke på en opadvendt tommelfinger på et socialt medie - eller at de vælger at lade være. Det forklarede Malene Charlotte Larsen, lektor i sociale medier ved institut for kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet, under sit foredrag på årsmødet.

Et ’like’ kan naturligvis betyde, at man kan lide det delte indhold. Det kan også være udtryk for medlidenhed, fordi afsenderen har fået meget få likes. Det kan være ren rutine, og det kan være gengældes for likes man selv har fået. Under alle omstændigheder er det en kvantificerbar popularitetsmåling, som børn og unge typisk er stærkt optagede af, forklarede Malene Charlotte Larsen.

De sociale medier giver i det hele taget anledning til overvejelser. Børn og unge sender hinanden ’dobbelthager-selfies’, hvor de ikke tager sig godt ud - som en form for tillidserklæring. Det stiller etiske krav til modtageren, som kan være svære at håndtere. Og det er der stærkt behov om, at de voksne taler med børnene om, understregede Malene Charlotte Larsen.

Undersøgelser viser, at jo mindre viden, børnene har om de algoritmer, de sociale medier styres efter, jo mere usikre bliver de. Et manglende like fra en veninde kan blive tolket som manglende interesse. Men måske er årsagen bare, at hun ikke har set det.

"De sociale medieplatforme er styret af big business. Der er en grund til, at Snapchat indfører "streaks", som gælder om at holde kommunikationen med hinanden kørende mindst en gang i døgnet. Platformene er ikke uskyldige, og det skal vi tale med børnene om," lød budskabet fra lektoren.

Professor Ole Sejer Iversen, Center for Computational Thinking, & Design, Aarhus Universitet, talte om teknologiforståelse i samfundet og i skolen. Han mente, at Danmark har et forspring, hvor vi i stedet for alene at uddanne de kommende generationer i nye skills og til nye jobs, også tænker på at danne selvstændige, kritiske individer, der indgår i den nye virkelighed - i tråd med folkeskolens formål.

"Vi skal ikke kun lære baggrunden for og brugen af algoritmer, men at holde algoritmerne i ørene, og det er vigtigt, fordi computer-algoritmer er ikke bare tal på rækker, men er holdninger og værdier indlejret i kode", sagde Ole Sejer Iversen.

Han pegede på vigtigheden af, at vi herhjemme fastholder både uddannelses- og dannelsessporet. Så det nye er brugbart – og giver mening.

Professoren nævnte i den forbindelse Henrik Pontoppidan, som i en ikke så fjern fortid har beskrevet, hvordan ny teknologi og nye produktionsformer ændrer samfundet, menneskene i det, deres relationer, helt ind på det psykologiske plan. Der er derfor brug for ’technical empowernment’, så der ikke kommer en utilsigtet social slagside eller et enormt bevidsthedsmæssigt efterslæb.

Ledelsesmæssigt er der brug for at skabe rammer, incitamenter og resurser selvfølgelig:

"Teknologiforståelse skal være en pædagogik-didaktisk praksis, der tager udgangspunkt i autentiske og ikke bare teoretiske problemstillinger. Det er der drivkraften er – der, det giver mening – og ny teknologi skaber og bliver skabt", sagde Ole sejer Iversen - uden at han kunne love, at det vil ske i raketfart.

Landets skoler vil som bekendt fra næste år overgå til kommunikationsplatformen Aula, hvilket der også blev orienteret om på årsmødet.

Foto: Lars Horn / Baghuset