Årsmøde: Kom til workshop med arbejdsgruppen 'Aktive pensionister'

Er du pensionist eller tæt på? Aktive pensionister i foreningen inviterer til workshop torsdag den 1. november kl. 15:00 på årsmødet i Odense. Mød op!

Få flere oplysninger om dine vilkår og muligheder som pensionist i Skolelederforeningen: Hvad kan foreningen gøre for dig, og hvor langt er foreningen i at få etableret en pensionistfraktion?

Overskriften for workshoppen er: "Du har en masse kolleger, som du ikke kender - mød dem her", og på programmet er følgende:

  • Pensionistfraktion - hvad er det, og hvad er formålet for den?
  • Hvorfor en pensionistfraktion i Skolelederforeningen?
  • Og hvad vil vi gerne have/forventer vi af en sådan?
  • Hvordan imødekommer vi det og hvorfor? På landsplan og lokalt.
  • Kollegial snak og diskussion hen over bordene.

Fra Skolelederforeningen deltager repræsentanter fra hovedstyrelsen og sekretariatet, og så er den landsdækkende arbejdsgruppe ’Aktive pensionister’ selvfølgelig også til stede.

Læs om pensionistfraktionen 'Aktive pensionister'