Debat: Bevar den lokale folkeskole

Hvis kommunerne ønsker, eleverne skal blive i folkeskolen og endda trække flere til, skal den lokale tilknytning til forældrene styrkes. Det skriver Mette With Hagensen, formand, Skole og Forældre, og Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen, på baggrund af et spareforslag i Aarhus, hvor man vil sammenlægge skoler og kraftigt reducere skoleledelser og skolebestyrelser.

Af: Mette With Hagensen, formand, Skole og Forældre og Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen

Et flertal i Aarhus byråd foreslår med et massivt 100 millioner krones spareforslag, at alle kommunens folkeskoler slås sammen til distriktsskoler. Flertallet i byrådet siger samtidig, at det ikke vil give nogen forringelser i kommunens folkeskoler.

Det skal I ikke tro på. Erfaringer fra andre steder viser desværre, at kommunerne ikke bare sparer skolebestyrelser og skoleledere væk med en distriktsskolestruktur – kommunerne siger ofte også farvel til mange forældre og elever.

De strukturændringer, der siden årtusindskiftet er sket i kommunerne optimerer givetvis driften med større klassekvotienter og færre klasser. Men det har også betydet, at flere elever vælger privat- eller friskoler. I nogle kommuner er der på få år sket en fordobling af den andel elever, der går i privat- og friskoler.

Forældrene har næsten alle steder advaret mod, at afdelingsopdelte skoler mister den nære kontakt til forældrene, fordi en afdelingsskole hverken har en skolebestyrelse eller en skoleleder.

En KORA-rapport fra 2016 om skolesammenlægninger, fælles ledelse og etablering af større skoledistrikter viser tilmed, at ”den økonomiske gevinst er usikker” og at den fælles ledelse på de nye, sammenlagte skoler er underlagt et voldsomt arbejdspres, mens både skolebestyrelser og ledelser på de små skoler fjernes.

Når kommunerne glemmer forældrenes ønske om, at deres børn skal gå i en lokal skole ser vi resultatet: Det forældredemokrati, og den indflydelse forældrene har haft, forsvinder. Forældrene vælger den kommunale skole fra, og dermed er der færre børn i de nye sammenlagte folkeskoler.

Vi får derfor ikke et bedre skolevæsen med afdelingsopdelte skoler. Når Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard fremlægger spareforslaget som en ’forbedring’ og ’ikke en forringelse’, holder det ikke.

Regeringens Ledelseskommission har netop anbefalet at gå den stik modsatte vej, end man vil i Aarhus, nemlig at skabe mindre styring og mere ledelse – så der bliver tid til pædagogisk ledelse tæt på medarbejdere og elever, og mere tid forældresamarbejdet.

Man kan ikke lede noget, man ikke er tæt på, lyder det klart fra kommissionen. Skoler kan ikke ledes som fabrikker. Det er mennesker, det handler om, og der skal være mulighed for en tæt kontakt.

Det budskab har en del af de kommuner, der været gennem strukturændringer, fanget. De kommuner er begyndt at gøre deres folkeskoler selvstændige igen. De genopretter skolebestyrelser og lokal ledelse og sørger for, at den pågældende skole kommer til at hænge sammen med lokalsamfundet igen.

Vi vil stærkt anbefale Aarhus ikke at lave samme fejl. Der er ingen gevinst hverken økonomisk eller fagligt og forældre og elever vælger alternative skoleformer. Forældrene har aldrig ønsket store skoler med flere i klassen i skoledistrikter, der ændres hele tiden.

Folkeskolen skal være et attraktivt, rummeligt og gratis skoletilbud til alle børn i Danmark, der opleves som nærværende og involverende af forældrene. Så vores opfordring er klar: Bevar den lokale folkeskole som en selvstændig skole.

Læs debatindlægget i Jyllands-Posten

Læs debatindlægget 'Bevar den lokale folkeskole' som pdf