Debat om politik og offentlig ledelse

FORUM – for Fremtidens Offentlige Styring og Ledelse afholder debat om politik og offentlig ledelse. Formålet er blandt andet at se nærmere på, hvordan dilemmaet mellem politik og drift kan håndteres. Mød Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, som er en af dagens oplægsholdere.

”Et af Ledelseskommissionens markante budskaber er at ’politikerne skal have tillid til lederne’. Hvis ikke det er et påbud om ’fingrene væk’ til politikerne, hvordan kan vi så arbejde henimod at skabe denne tillid, så anbefalingerne kan realiseres i praksis,” lyder et af spørgsmålene fra FORUM som oplæg til debatten.

Undervejs i debatten vil der også være fokus på, hvilke nye redskaber man kan forestille sig, at man kan give politikere og ledere for at komme derhen, samt hvordan man undgår, at lederne opleves som nye politikere, dog uden folkeligt mandat.

Foruden Claus Hjortdal deltager professor Peter Bjerre Mortensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og kommunaldirektør Eik Møller, Ballerup Kommune.

Det foregår tirsdag den 4. september 2018 kl. 15-18 på Institut for Statskundskab i København.

Du kan tilmelde dig her