Debatindlæg: Straf fører ikke til bedre praksis på skolerne

”Det er den forkerte vej at gå. Vi bør ikke nære mistilliden, men i stedet opbygge tilliden,” skriver Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening, og Claus Hjortdal, Skolelederforeningen, i et fælles debatindlæg om regeringens udspil til en ghettoplan.

"Sanktioner er en central del af regeringens nye ghettoudspil. Skoler, der ikke leverer resultater, skal lukkes. Elever, er ikke består stopprøver i 0. klasse, skal gå om. Forældre til børn der ikke dukker op til test og prøver eller har mere end 15 procent ulovligt fravær, mister børnechecken. 

Intentionerne om at inkludere og sikre, at alle bliver en del af fællesskabet i skolen, er gode. Vi har alle en interesse i at modarbejde parallelsamfund, og vi ved, at en tidlig indsats er afgørende.
Men udspillet hviler på en forkert præmis.”

Det skriver Anders Bondo Christensen, formand, Danmarks Lærerforening, og Claus Hjortdal, formand Skolelederforeningen, i dag i et fælles debatindlæg i Politiken, hvor de to formænd forholder sig til regeringens udspil til en ghettoplan.

I debatindlægget skriver de, at man ikke på den måde kan straffe sig til en bedre praksis. Det kræver både tid, ressourcer og hårdt arbejde, hvis man vil vende udviklingen.

Anders Bondo Christensen og Claus Hjortdal skriver også, at skolerne i de udsatte områder gør en kæmpe indsats for at løfte eleverne og bidrage til integrationen, men at de kæmper med massive udfordringer, som rækker langt ud over undervisningen. De nævner, at socialpolitik, boligpolitik og beskæftigelsespolitik i høj grad har indflydelse på, om integrationsopgaven lykkes for skolerne.

”Vi ved, at det gør en forskel, når forældrene ser sig selv som en ressource, der kan bidrage positivt til deres barns skolegang, men det kræver en gensidig anerkendelse og respekt at nå dertil,” skriver de i indlægget.

”Og bliver samarbejdet til et spørgsmål om kontrol og sanktioner, risikerer man at bryde denne afgørende relation – en relation, der især i udsatte familier kan være skrøbelig.”

Hvis politikerne, som ghettoplanen lægger op til, bygger et skolesystem basseret på straf, risikerer vi at miste tilliden mellem kommune og skole og mellem skole og familie, og det er den forkerte vej at gå, mener de to formænd, som i stedet peger på, at eksempelvis skoler med skole-hjem-vejledere fungerer godt, ligesom man ser positive effekter af skoler med skolesocialrådgivere, især i belastede områder.

Anders Bondo Christensen og Claus Hjortdal peger også på, at skolerne allerede er godt på vej, og at der er et væld af værdifulde kompetencer og tiltag på skolerne, der løfter eleverne hver dag – også dem, som har det svært. Samt, at vi allerede har lovgivning, der bakker om dette.

”Vi er alle for længst blevet enige om, at straf som pædagogisk værktøj ikke fungerer. Nu er det på tide, at politikerne lægger pisken fra sig, fokuserer på bedre ledelse frem for mere styring og støtter op om de mange gode initiativer og indsatser, der hver dag finder sted på skolerne,” slutter debatindlægget.

Læs hele debatindlægget (pdf)