Folkemødet: ’Lad os løfte folkeskolen med stolthed og engagement’

'Hvis folkeskolen ikke fandtes … så ville vi have endnu større social ulighed – så ville det være ens sociale baggrund, der ville være afgørende for ens muligheder for uddannelse.' Sådan lyder ét af budene på årets Folkemøde, hvor vi satte fokus på folkeskolens betydning for hver enkel af os og for samfundet.

Med både postkort, bannere og planlagte debatter tog vi i år til Folkemødet for, sammen med de øvrige parter bag initiativet ’Folkeskolen. Vores. Hele livet’, at sætte fokus på, hvordan folkeskolen igen kan blive forældrenes naturlige førstevalg. Det gjorde vi med en debatstafet med fokus på, hvad det ville betyde for hver enkel af os og for Danmark, hvis folkeskolen ikke fandtes.

Mange folkemødedeltagere gav sig tid til at overvære debatterne – og til at udfylde de postkort, som vi havde med til Folkemødet, og hvor folkemødedeltagerne dermed kunne give deres bud på, hvordan verden ville se ud, hvis folkeskolen ikke fandtes.

”Det er glædeligt, at mange havde lyst til at debattere folkeskolen med os. Det lykkedes at få sat fokus på folkeskolens vigtige betydning for sammenhængskraften i samfundet. Blandt andet blev alliancen ’Flere i Folkeskolen’ indgået, hvor fire kommuner, Købehavn, Aarhus, Aalborg og Odense, samt foreningen Danske Skoleelever, sammen vil arbejde for, at folkeskolen bliver forældrenes naturlige førstevalg, siger Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal.

Foruden vores egen debatstafet deltog Claus Hjortdal i en lang række andre debatter, og dermed fik talt skoleledernes sag i mange sammenhænge. Det samme gjorde næstformand Dorte Andreas.

’Vi må i gang med en anden historiefortælling’
I den første af vores egne debatter lagde vi ud med at spørge, hvordan vi gør folkeskolen mere attraktiv.

”Forældrene vil have ro, trivsel og faglighed. Det kan folkeskolen levere, men vi mangler at fortælle det. Vi må i gang med en anden historiefortælling. Jeg tror på, at vi med stolthed og engagement kan løfte folkeskolen,” lød det blandt andet fra Claus Hjortdal.

’Samarbejde’, ’historiefortælling’, ’kommunikation’ og ’forældreindflydelsen’ var ord, der gik igen i flere af dagens debatter.

”Forældre skal kunne komme ind i skolen maskinrum, de skal have indflydelse og se, hvordan skolen fungerer,” sagde Hans Præstbro, talsperson i Forældreforeningen Brug Folkeskolen.

’Vi har et ansvar for at løfte folkeskolen’
Hvad ville der ske med fællesskabet i Danmark, hvis folkeskolen ikke fandtes, spurgte vi senere på dagen, hvor blandt andre Sarah Gruszow Bærentzen, tiltrædende formand for Danske Skoleelever sagde:

”Hvis folkeskolen ikke fandtes, så ville vi ikke have et lige så godt Danmark med lige muligheder for alle børn.”

I samme debat sagde Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev og formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.

”Vi har et ansvar for at løfte folkeskolen derhen, hvor flere forældre vælger folkeskolen til.

Folkeskole eller folkets skole?
Eksisterer folkeskolen i virkeligheden, og er det et problem, hvis den ikke gør?

Sarah Steinitz Andersen fra AE-Rådet kvalificerede vores tredje og sidste debat med oplysninger fra en analyse, der blandt andet viser, at 1/3 af de blandede folkeskoler er forsvundet, og at 1/3 af akademikerbørnene går på privatskole.

Det satte gang i en livlig debat, hvor Martin Ågerup, direktør i Cepos, mente, at folkeskolen ikke er mere folkelig end fri- og privatskolerne – blandt andet på grund af en større forældreinvolvering.

Han fremhævede også, at folkeskolen er underlagt en uhensigtsmæssig styring oppe fra.

Det hele foregik under #hvisfolkeskolenikkefandtes.

I Skolederforeningen vil vi fortsat sammen med partnerskabet bag ’Folkeskolen. Vores. Hele livet’ arbejde for, at forældre, børn, medarbejdere og politikere ser betydningen af folkeskolen som den væsentligste institution i vores samfund.