#hackhadet – 12 hackathons for unge mod online had

Hadefulde ytringer og voldsopfordringer på nettet og de sociale medier er en væsentlig problematik, som unge konfronteres med. #hackhadet er et initiativ for og med unge (16-25 år), som ønsker at gøre en positiv forskel, og som har interesse for digitale værktøjer og sociale medier.

#hackhadet består af 12 lokale hackathons, som er 12-timers innovationsforløb, hvor deltagerne udvikler idéer, budskaber og løsninger som modsvar og alternativer til online had og voldsopfordringer. De unge lærer at bruge kreative, digitale værktøjer, og de får hjælp til at få idéerne ud at leve. I maj 2018 holdes et afsluttende nationalt event, hvor de bedste ideer præmieres.

Hackathonværter søges
De 12 hackathons gennemføres af Socialt Udviklingscenter SUS og Implement Consulting Group i samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner, foreninger mv.

Kampagnen søger skoler, der har lyst til at være værter for et hackathon i perioden fra nu og indtil maj. Et hackathon kan fx indgå som en del af et skoleprojekt. Håbet er at kunne samle omkring 50 unge ved hvert hackathon, på tværs af skoleklasser.

#hackkadet er sat i gang af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Kampagnen hviler på værdier om demokrati, frihed og ligeværd.


Kontakt

Har I lyst til at være med, så kontakt gerne:
Projektleder Anna Helene Mollerup, Socialt Udviklingscenter SUS
ahm@sus.dk, tlf. 2548 9017

Læs mere
Infomateriale til hackathon-medværter
Film – teaser til unge
#hackhadet på Facebook 
www.hackhadet.dk - her præsenteres løsningerne fra de 12 hackathons