Lærermødet 2018: Dannelse i skolen

Der inviteres for andet år i træk til højskoleopholdet ’Lærermødet’, som i år finder sted på Ryslinge Højskole fra den 4.- 8. juli.

På Lærermødet, som er et fem dages højskoleophold, vil der blive rig mulighed for en fælles drøftelse af, hvad det vil sige at være lærer, holde skole samt uddanne med dannelse for øje.

Under overskriften 'Dannelse i skolen' er der lagt op til et møde mellem undervisere, forskere, politikere, studerende og andre skolefolk til debatter, foredrag og oplæg om dannelse og digitalisering, lærerens rolle i den offentlige debat, pædagogisk forskning i praksis og meget mere.

Lærermødet er arrangeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark i samarbejde med Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Uddannelsesforbundet. 

Læs mere her, hvorfra du også finder programmet, som løbende opdateres