Ny rapport: Ledelse af reformen

Udviklingen i skoleledernes handlerum og pædagogisk ledelse under reformen viser, at den gode vilje er der, men at det kan knibe med at realisere potentialet fuldt ud.

VIVE – Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - har offentliggjort en ny rapport ”Kvalitativ rapport om skoleledelse”, nærmere bestemt: ”Skoleledernes oplevelse af styring, handlefrihed og pædagogisk ledelse i folkeskolereformens tredje år”. 

Rapporten er udarbejdet på baggrund af interviews af skoleledere på kun seks skoler, så efter Skolelederforeningens opfattelse er det et meget spinkelt grundlag at konkludere noget på. 

Med hensyn til skoleledernes ledelsesvilkår og handlefrihed konkluderes det, at de interviewede skoleledere beskriver en øget målstyring fra kommunernes side, og at den også kan være for detaljeret og omfangsrig, men at de på den anden side ikke oplever, at den reducerer deres handlefrihed. 

”Vi anerkender som skoleledere naturligvis den kommunale styring på mål og resultater, men som det også fremgår af rapporten, så giver detaljerede og operationelle mål ikke altid mening, og at målene mest af alt er ’lavet for dem bag skrivebordene’ og at det ikke er ’problemfrit’, som der står”, siger Claus Hjortdal.

I rapporten peges på, at kommunen i dialog med skolerne i større omfang bør udrede og klargøre, hvor det giver mening at opsætte mål, og hvordan de enkelte mål bliver relevante for skolernes arbejde.

 Med hensyn til skoleledernes pædagogiske ledelse fortæller de otte skoleledere, at de opfatter reformen som en løftestang for at styrke den pædagogiske ledelse, men at de også opfatter begrebet forskelligt, idet det dels ses som at gøre større brug af elevernes resultater i det pædagogiske arbejde, og dels handler om et øget fokus på at følge op på og involvere sig i klasseundervisningen og de enkelte undervisningsforløb. 

Rapporten konkluderer på det område, at der synes at være sket en begrænset udvikling i skoleledernes oplevelse af at deltage i disse pædagogiske opgaver, og at der bør skabes et større rum til pædagogisk ledelse – uanset form og tilgang.

 ”Det harmonerer godt med de tilbagemeldinger, vi selv får om, at ønsket og viljen til at udøve pædagogisk ledelse ’tæt på’ både elever og lærere i den grad er til stede, men at implementeringen af reformen her de første år generelt er så krævende, at det kan være svært at finde tid og resurser til det”, siger Claus Hjortdal.

I rapporten står der, at der blandt de interviewede skoleledere er forskellige tilgange og holdninger til pædagogisk ledelse. Det er naturligt, mener Claus Hjortdal, som hæfter sig ved, at der i øjeblikket ikke er et entydigt svar på hvilken form for pædagogisk ledelse, der giver de bedste resultater:

 ”At den pædagogiske ledelse udfoldes forskelligt skal ses i lyset af, at lederne tilpasser deres ledelse til de udfordringer, de står overfor.”

Læs VIVE-rapporten om skolelederes handlerum og pædagogisk ledelse