Rapport: Status på børn og unges brug af fritids- og klubtilbud

En ny EVA-rapport udarbejdet på vegne af Undervisningsministeriet viser, at et stort antal børn og unge stadig bruger kommunernes fritids- og klubtilbud, men også at tilslutningen for de laveste indkomstgrupper er faldende, og at der en vis social skævhed.

Den nye rapport ”Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud” viser først og fremmest, at 94 procent af forældrene til de børn i indskolingsalderen, der går i fritids- og klubtilbud, og 85 procent % af forældrene til børn i tilbud på mellemtrinnet oplever, at deres børn er glade for at komme i tilbuddet.

I den forbindelse peger undersøgelsen på fire kendetegn på god kvalitet i fritids- og klubtilbud:

  • Børn og unge har gode sociale relationer og indgår i fællesskaber
  • Børn og unge har fri tid og medbestemmelse i hverdagen
  • De voksne indsamler og deler viden om børns og unges trivsel og udvikling
  • De voksne samarbejder med andre aktører og laver opsøgende arbejde

De aktuelle tal fra 2016 til 2017 viser, at næsten alle børn er indskrevet i fritidstilbud ved skolestart, men at andelen falder kraftigt i mellemtrinsalderen. Indskrivningsandelen falder fra 2. til 3. klassetrin fra 85 procent til 69 procent, fra 3. til 4. klassetrin til 50 procent og fra 4. til 5. klassetrin til 32 procent.

Fritids-og klubtilbud tilvælges på grund af samværet med kammerater og pasningsbehov, men fravælges på grund af prisen, der varierer temmelig meget fra kommune til kommune. Ser man tilbage i perioden, hvor skolereformen er ved at blive implementeret, ses det, at der er sket et fald i brugen af tilbuddene.

Det er især børn i indskolingsalderen fra familier i den laveste indkomstkvartil, som i mindre grad indskrives i fritids- og klubtilbud efter skolereformen. Her er indskrivningsandelen faldet fra 90 procent i 2014 til 83 procent i 2016. Blandt børn af forældre med højeste indkomstkvartil er der ikke sket et fald i indskrivningsandelen.

Der er således en social skævhed med hensyn til indkomst, men den genfindes ikke på andre parametre såsom forældres uddannelse og beskæftigelsesstatus.

Tværtimod er forskellen i tidsforbrug mellem børn med indvandrer- eller efterkommerbaggrund og børn uden indvandrer- eller efterkommerbaggrund blevet mindre. Børn med ikke-vestlig indvandrer- eller efterkommerbaggrund tilbragte i 2014 flere ugentlige timer i fritids- og klubtilbud end børn uden indvandrer- eller efterkommerbaggrund. I 2016 var tidsforbruget mere ens på tværs af baggrund.

Men det fremgår fx også, at børn i mellemtrinsalderen i langt højere grad er indskrevet i fritids- og klubtilbud, hvis de bor i et af de fire største byområder, end hvis de bor i mellemstore eller mindre byer eller på landet

Skolereformen betyder, at skoledagen er blevet længere, så børnene og de unge tilbringer færre timer i fritids- og klubtilbuddene i dag end tidligere. I 2014 tilbragte børn i 0. klasse gennemsnitligt 13,8 timer om ugen i fritidstilbud, i 2016 er det 9,3 timer om ugen, altså et fald på 4,5 timer om ugen. For børn i 2. klasse ses et fald på 2,7 timer om ugen, og for børn i 4. klasse et fald på 2,2 timer om ugen. Faldet skete mellem 2014 og 2016, hvorefter timetallet har stabiliseret sig.

EVA-rapporten dokumenterer, at fritids- og klubtilbud bruger både uformelle og formelle tilgange til at samle og dele viden om børns og unges trivsel og udvikling. Viden indsamles i det daglige ved at lægge mærke til, hvordan børnene og de unge har det, eller ved observationer, spørgeskemaer eller strukturerede samtaler, og viden deles fx mundtligt på personalemøder eller skriftligt.

Det er især bekymring for børnenes eller de unges trivsel, der er udgangspunkt for vidensindsamlingen, og ledere og personale giver udtryk for, at de kunne have glæde af mere systematisk vidensindsamling og -deling, som kunne være med til at sikre, at ingen børn eller unge går under radaren, hvis de fx har brug for hjælp til at komme ind i fællesskabet.

Konkret peger rapporten på, at der kan være behov for at få tilvejebragt mere præcis viden på en række områder, bl.a. vedr. årsager til den observerede indkomstskævhed, årsager til forskellen mellem land og by og i professionsfagligheden.

Læs EVA-rapporten ” Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud" på www.uvm.dk