Reformen: På flere områder i mål eller tæt på

Undervisningsministeriet har i forbindelse med følgeforskningen på reformen offentliggjort ministerens årlige statusrapport samt to delrapporter om forældreperspektivet og skolebestyrelsens rolle, der samlet set viser, at skolerne på flere områder er i mål, og på andre områder er tæt på. Kun særlige områder giver anledning til opmærksomhed.

Mest interessant er den overordnede statusredegørelse, hvor det – ikke mindst i medierne – konstateres, at reformens mål ikke er nået. Men sammenfatningen giver ikke en samlet vurdering af, hvorvidt reformen som helhed indtil videre har været en succes eller ej. Og det nævnes eksplicit, at erfaringerne fra andre lande viser, at man må forvente, at det tager op til 15 år, før man kan se virkningerne af en så omfattende og kompleks reform som folkeskolereformen.

”Hvis vi ser på implementeringen af reformen lige nu efter kun fire år, er resultatet tilfredsstillende. Vi er i mål på flere områder, og på flere er vi meget tæt på, ligesom meget er status-quo. Det må vi være tilfredse med på den særlige baggrund, vi har haft i Danmark med, at reformen blev født i en arbejdstidskonflikt, at der har været strukturændringer og stillingsnedlæggelse. Og senest viste en forespørgsel af vores lokalformænd, at 70 % fortæller, at kommunerne skal spare på skolerne i 2019”, siger Claus Hjortdal.

Han hæfter sig især ved en række positive nedslag i statusrapporten:

  • Flere fagtimer i matematik er positivt for elevernes faglige resultater i 9. kl. prøverne i matematik og særligt for piger.
  • At der er en positiv sammenhæng mellem brug af bevægelse i undervisningen og elevernes faglige og generelle trivsel.
  • At skolelederne peger på en fremgang i antallet af undervisningsforløb som del af Åben Skole.
  • At lærere i stigende grad erfarer, at lektiehjælp og i særdeleshed faglig fordybelse fremmer elevernes læring.
  • At UUV i højere grad fremmer elevernes læring m.m.

Samt i de to delrapporter om forældreperspektivet og skolebestyrelserne:

  • Forældrene vurderer generelt, at deres barns undervisning og læringsmiljø er godt.
  • Der har været en positiv udvikling i forældrenes vurdering af skolens regler for orden og opførsel fra året før reformen til i dag.
  • Forældrene har et positivt syn på ledelsen på deres barns skole.
  • Forældrenes oplevelse af skole-hjem-samarbejdet er samlet set positivt.
  • Endelig fremgår det, at der blandt skoleledere er en positiv stemning omkring reformen.

”Der er rigtig stor fremgang at spore, som ikke bør drukne i en for hurtig konklusion om, at reformen ikke er i mål. Det er rigtigt, at udviklingen på flere områder er status quo, og at der brug en øget indsats på andre, men en så stor reform bør få den fornødne tid, de fornødne vilkår, herunder finansiering”, siger Claus Hjortdal.

Man må dog erkende, at det kniber med læsningen i mellemgruppen, og at der her er brug for særlig opmærksomhed. Desuden kniber det med at få de tosprogede løftet tilstrækkeligt. Her er der også behov for en bedre indsats – men i rapporten (s. 16) peges der dog på, at der er progression fra 1. til 3. generations indvandrere.

Læs nyhed: Skoleledelserne har godt fat i reformens elementer

LÆS MERE:

Læs alle følgeforskningsrapporterne på www.uvm.dk

FAKTA:
Statusrapporten og de to seneste delrapporter om forældreperspektivet og skolebestyrelsens er en del af fem nye rapporter. De fem rapporter er fjerde og sidste ombæring i en række statusrapporter, som VIVE har udarbejdet for Undervisningsministeriet i perioden 2015-2018.
Evalueringsarbejdet i følgeforskningsprogrammet er ikke færdigt endnu. De afsluttende rapporter foreligger først ultimo 2019.

Foto: colourbox.dk