Repræsentantskabsmøde 2018: Vi skal ud af dokumentationshelvedet

Skolelederforeningen afholder i dag ordinært repræsentantskabsmøde med drøftelse af foreningens indsatser. OK’18 er selvfølgelig til diskussion. Desuden er der i år valg til formandskab og hovedbestyrelse.

Ca. 100 repræsentanter fra foreningens lokale foreninger og særlige ledergrupper er i dag forsamlet på konferencestedet HUSET lidt uden for Middelfart. Det er det årlige ordinære repræsentantskabsmøde, der afholdes i en turbulent tid med OK’18 konflikt med et meget stort TR-møde også i dag i Fredericia, hvor ca. 10.000 organisationsfolk er samlet om overenskomstsituationen.

Foreningens sekretariat er også til stede. Som dirigent blev John Vagn Nielsen, politisk sekretær i Finansforbundet, valgt. Han kunne heldigvis konstatere, at mødet både var lovligt varslet og indkaldt, og at forsamlingen var beslutningsdygtig. 

Styring æder tiden op
Claus Hjortdal kaldte det forløbne år for et usædvanligt år. Med et fortsat usædvanligt stort pres på ledelse og på folkeskolen med mange nye krav og nye former for styring med belønningspuljer og strafordninger. Det er også en usædvanlig overenskomstsituation, hvor det er første gang, at de offentligt ansatte i et så stort tal har valgt at stå sammen over for de krav, der stilles fra arbejdsgiverne.

Når skolelederne er med i OK’18 konflikten, er det særligt fordi, de ikke anser det udspil, der er til lønstigninger, for at være rimeligt. Skolelederne knokler, og kan heller ikke acceptere det, der kan risikere at blive en reallønsnedgang i en tid med rekordbeskæftigelse og solid samfundsøkonomi.

”Vi ser i vores nye, store undersøgelse af løn- og arbejdsvilkår blandt vores medlemmer, at skolelederne bruger for meget tid på at styre og administrere i stedet for at løse kerneopgaven: At flere børn skal lære mere ved bl.a., at lederne skulle være tættere på undervisningen. Folkeskolen er generelt også presset på økonomi med omvendt masser af nye opgaver”, sagde formanden.

Han pegede endvidere på, at der er reduceret i antallet af ledere og lærere, og at folkeskolen er i en situation, hvor der sker et vist fravalg til fordel fra fri- og privatskoler. Det kan folkeskolen ikke holde til, og vi må derfor argumentere for, at der sker en politisk prioritering af folkeskolen – ja af de offentlige servicetilbud med fri og lige adgang for alle.

”Skolereformen fylder, men hvor længe skal vi blive ved med at kalde det en reform”, spurgte Claus Hjortdal:

Det er jo hverdag, og vi er nået langt på mange områder, men reformen er også udfordret af den ujævne politiske opbakning, hvilket giver usikkerhed på skolerne. Ja, man kunne spørge politikerne: Vil I det her eller ikke? Og har vi ikke råd: Så reducér kravene, eller reducér skoledagen”.

Reformen skal for alvor evalueres i 2020. Forinden skal vi have et folketingsvalg. Således ser de store trædesten ud - hvor vi også som skolelederforening skal gå ud med vores visioner og bud på, hvordan vi fortsat har en levedygtig og stærk folkeskolen i Danmark. 

Uddannelse, kommission mv.
En ny grunduddannelse af skoleledere er på vej – det har den været længe. Men der er stadig usikkert, om tyngden skal ligge på generalistsiden eller det skal være en mere praksisnær uddannelse. Det sidste vil foreningen fortsat kæmpe for med næb og klør.

Ledelseskommissionen, der som bekendt venter med at komme med deres anbefalinger til efter OK’18-konflikten, har foreningen været inddraget i. Kommissionens foreløbige vurderinger ligger ikke langt fra foreningens. De offentlige ledere er presset af opgaver, og der er sparet for mange ledere væk. Omvendt har kommissionen søgt at angribe MED-systemet, hvilket foreningen ikke er enig i.

Foreningen søger på alle planer at varetage skoleledernes interesser. I forhold til en stram økonomi, større og større krav, færre ressourcer, men også de mange ændringsforslag der kommer med senest ghetto-udspil, ændring af 10. klasserne, i forhold til dannelse, understøttende undervisning, § 16. b, mobning, fravær, overgang til erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelse osv.

”Vi har løbende møder med de uddannelsespolitiske ordførere. Jeg er for nylig kommet hjem fra KL-topmøde, hvor mange toppolitikere, departementschefer m.fl. gerne vil drøfte folkeskole med netop os. Så jeg vil mene, det er tydeligt, at vi er gået fra at være en interesseorganisation til at være en meget markant fagforening/lederforening, som der er en stor interesse og respekt for”, sagde formanden.

Med de sociale medier søger foreningen at nå politikere og beslutningstagere – og dermed vores egne medlemmer. Der skal ikke meget til. En håndholdt video lavet lynhurtigt sidste uge om den tilspidsede OK’18-konflikt fik lige så hurtigt 9.000 visninger. Det har gennemslagskraft. Dertil kommer indlæg, kronikker, TV og radio. Målet er indflydelse, vejen går over synlighed, aktualitet og proaktivitet.

”Det kræver, at vi tør stille os op og tage ansvar, men også at vi tør gå op mod parterne fra forskellige områder og være klar i mælet – ved vidende at vi ikke er en stor forening”, opsummerede Claus Hjortdal. Han nævnte i den forbindelse også projektet ”Folkeskolen. Vores. Hele Livet”, hvor foreningen arbejder på at samle og ikke konfrontere parterne. Også den vej er der klart behov for at gå.

Endeligt pegede formanden på, at foreningen i det forløbne år har fortsat linjen med at være mere tæt på foreningens lokale led og medlemmer. Konkret bruges den nye vilkårsundersøgelse til at gøre skoleledernes vilkår bedre lokalt. Men også ved at søge at understøtte netværkssamarbejde for ledere på skoler med særlige udfordringer, nye og unge ledere, mellemledere. Sammenhængskraften er afgørende.

De tætte forbindelser
Efter aflæggelsen af den mundtlige beretning skulle den godkendes af repræsentantskabet sammen med den skriftlige beretning, der var udsendt for ca. en måned siden. Men traditionen tro ikke uden, at forsamlingen først havde mulighed for at kommentere og stille spørgsmål.

Der var bl.a. spørgsmål til ’gummiparagraffen’ § 16 b: Skal vi være de sidste tilbage, der holder fast i skoledagens længde – hvad er egentlig foreningens politik. Claus Hjortdal udtrykte, at foreningen dybest set fortsat står bag hele reformen, men at vi også har været nødt til at pege på, at økonomien ofte ikke rækker, så man står med problemet på skolerne.

”Men selv om man godt kan føle sig som den ’sidste mohikaner’, så må Skolelederforeningen holde fast i den lange skoledag, der er grundlaget for den varierede skoledag”, lød det fra en repræsentant.

Der blev også talt om ledelsesrekruttering – om foreningen kunne gøre mere for at nurse og inspirere ledelsestalenter med flyers, videoer o. lign. Eller som Teach First gør det med lærerne - rekrutterer akademikere og andre baggrunde ind i folkeskolen. Det replicerede formanden positivt på og tilføjede, at job-swop med lærere og ledere fra gymnasier og universiteter også kunne være muligt.

Ros var der til foreningen for styrkelse af lokale netværk og forbindelserne ud til medlemmer og særlige ledergrupper. Den opbakning kan mærkes, lød det fra flere sider. Formanden bekræftede, at engagementet fastholdes, og tanken er at opgradere netværksdannelsen med eksterne konsulenter. Et bog- og materialeprojekt er også på vej.

Der var også ros til foreningen for at have fået kant. Det har bestyrelsen også arbejdet med, så formandsskabet - og specielt at formanden - skulle have mere om end ikke kant, så være mere markant. Og det var han glad for kunne mærkes:

”Det handler om at finde balance i at prøve at ramme kanten og stå ved det, man ved virker, og det, man tror på, men også at bevare sin troværdighed”, sagde formanden.

10. klasses problematikken blev berørt – flere repræsentanter gav udtryk for bekymring for det nye forslag om at knytte den til erhvervsuddannelsen. Foreningens politik er imidlertid fortsat klar om, at 10. klasse hører hjemme i et ubrudt folkeskoleforløb. Det har formanden også udtalt offentligt.

Der blev naturligt nok også kommenteret på OK’18 konflikten, herunder at den på vores område kan skabe en kløft mellem øverste ledere og mellemledere og true sammenhængskraften. Det medgav Claus Hjortdal, idet han dog henviste til, at det på andre offentlige områder også er sådan, og at man må forholde sig til dette.

OK’18 vil blive særskilt drøftet på et formandsmøde senere i dag.

Den skriftlige og mundtlige beretning skal godkendes samlet, og det blev den – enstemmigt.

Dorte Andreas, næstformand, fremlagde årets regnskab, som blev enstemmigt godkendt.

Læs den skriftlige beretning 2017-18

Foto: Hung Tien Vu