Skoleelever ønsker værdiskabende innovation på skoleskemaet

Danske skoleelever er trætte af at terpe tabeller og reproducere viden. De bliver mere motiverede og deltagende i undervisningen, når de får lov at arbejde med virkelige problemstillinger, hvor de skaber noget nyt, der giver værdi for andre. Det viser ny forskning fra Professionshøjskolen Metropol.

Mere innovation på skoleskemaet!

Sådan lyder kravet fra danske folkeskoleelever. I ny forskning fra Professionshøjskolen Metropol er eleverne selv blevet spurgt, hvad der skal til, hvis de skal blive mere deltagende i undervisningen. Helt konkret efterspørger de ’real world’ problemstillinger og at skabe produkter, der giver værdi for rigtige mennesker. Det kunne fx være at udvikle et matematikspil til de yngre klasser på skolen, som rent faktisk vil blive brugt i undervisningen.

”Eleverne giver udtryk for, at det at skabe værdi for andre motiverer dem til læring, og at motivationen øges, når deres ideer udmøntes i konkrete løsninger til gavn for andre,” lyder det fra de to lektorer bag den nye forskning Bolette Kremmer Hansen og Stine Rahr Bruzelius fra Professionshøjskolen Metropol.

Sammen står de bag den netop offentliggjorte forskningsrapport ’Innovation i skolen – didaktiske blikke på elevers deltagelsesmuligheder,’ der er gennemført i forbindelse med projektet ’BOOST: Innovativ skole i Helsingør’, som tager udgangspunkt i temaet 'Innovation og entreprenørskab' indført med skolereformen 2014.

Byg innovation ovenpå

Mens eleverne efterspørger innovation på skoleskemaet, er der en større barriere hos underviserne, som har en tendens til at tro, at det kræver en mindre revolution at arbejde med. Men så svært er det ikke, lyder det fra Bolette Kremmer Hansen og Stine Rahr Bruzelius:

”Der, det fungerer bedst, er når underviserne anvender den viden, der allerede er til stede ved at integrere nye processer og teknikker ind i det, de allerede gør. Vil man trække undervisningen i en mere delagtiggørende retning, skal man stille eleverne opgaver, hvor de skal bruge deres viden til at producere noget nyt,” fastslår de to forskere.

Kari Jørgensen, der er skoleleder på Helsingør Skole, som består af fem skoleafdelinger, fortæller om projekt BOOST og innovation på skoleskemaet:

”Jeg synes, det svære ved et projekt – især når det kommer udefra og kan føles som en spændetrøje – er, at medarbejderne ikke skal opleve, at de skal starte helt forfra. Ligeledes skal man have respekt for, at én metode ikke løser alt. Men når medarbejderne efterhånden erfarer, at der er nogle ting, de lykkes med, når de afprøver nye metoder, så begynder de selv at bygge ovenpå og videreudvikle, og så bliver det sjovt,” fortæller hun.

Det betyder, at forsøgsprojektet har udviklet sig til, at udskolingen nu har lavet en innovationsdag om ugen. Og det har inspireret mellemtrinnet, så 4. årgang har sat gang i en projektdag om ugen omkring innovation.

”På innovationslinjen har vi lavet målinger. De viser, at det er den dag, eleverne har mindst fravær i udskolingen, og det er ret interessant. Vi kan også se, at metoderne gør det nemmere for eleverne at lave projektopgave, når de er trænet i at arbejde på den her måde, fordi de er vant til at undersøge og stille spørgsmål. Og elevrådet har taget innovation op og brugt kompasmetoden for at få renere toiletter,” fortæller Kari Jørgensen og tilføjer:

”Målet er at innovation ikke bliver et fag på skemaet, men en naturlig ting, man tænker ind i alle fag.”

 

Pointer fra ’Innovation i skolen – didaktiske blikke på elevers deltagelsesmuligheder’

  • At skabe værdi for andre motiverer eleverne
  • Rammerne skal være tydelige – eleverne skal vide præcis, hvad der skal til for at lykkes.
  • Eleverne vil gerne inddrages i planlægning af tidsramme, produktkrav og organisering. 

 

Se hele forskningsrapporten