Skoleledelserne har godt fat i reformens elementer

Skoleledelserne lykkes på tilfredsstillende vis med mange af folkeskolereformens elementer, men skolerne mangler ressourcer til opgaven, mener Skolelederforeningen på baggrund af en ny rapport om skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens 4. år.

Rapporten er en af tre nye rapporter, som går tæt på, hvordan elever, lærere, pædagoger og skoleledere oplever folkeskolen fire år efter, at folkeskolereformen blev indført.

Rapporten peger blandt andet på, at skolelederne fastsætter mål for de fleste områder og i stigende grad følger op på elevernes læring og trivsel, samt lærer- og elevfravær. Efter folkeskolereformen er skoleledernes brug af en række evalueringsredskaber til at måle resultatopfyldelse steget.

Rapporten peger også på, at skolelederes feedback og diskussion af undervisningspraksis med lærerne er uforandret, men ifølge eget udsagn involverer de sig mere i folkeskolereformens særlige metoder, og de uddelegerer i højere grad pædagogiske ledelsesopgaver. Skolelederne involverer sig i højere grad i 2018 end i 2011 i de særlige metoder, som folkeskolereformen fremhæver (fx brugen af Fælles Mål).

”Samlet set giver rapporten et billede af, at skoleledelserne, på baggrund af de givne vilkår, arbejder rigtig godt med mange af reformens elementer,” siger Dorte Andreas, Skolelederforeningens næstformand.

Hun hæfter sig dog ved, at en voksende men fortsat lav andel af skoleledere (12 pct.) angiver, at de har tilstrækkeligt med ressourcer til at implementere reformen.

”Det er fortsat en bekymrende lav andel. Vi er nødt til at se kritisk på, om skolerne har de rigtige vilkår og tilstrækkelige ressourcer for at løse opgaven,” siger Dorte Andreas.

Også de to øvrige følgeforskningsrapporter bør efter Skolelederforeningens mening give anledning til kritisk at se på vilkår og ressourcer.

Ifølge www.vive.dk vises der i rapporterne ’forsigtige tendenser’ på nogle områder. For eksempel oplever hver tredje lærer nu, at understøttende undervisning fremmer elevernes læring – hvilket er flere end tidligere.

Rapporterne viser også, at forældre og elever overordnet er glade for skolen, og at der er høj trivsel og faglig interesse blandt de fleste elever.

Elevernes faglige deltagelse og interesse ligger på cirka samme niveau i dag som før reformen. Udviklingen i elevernes trivsel i skolen er generelt præget af stabilitet i perioden.

Rapporterne peger dog også på, at en del elever keder sig, og at de synes, at skoledagen er for lang, ligesom skoledagen ikke er blevet mere varieret.

”Skolerne arbejder forsat på at udvikle den varierede skoledag, men det kræver at der både er tid og økonomi til det,” siger Dorte Andreas.

Skolelederne oplever en øget kommunal målstyring og opfølgning - den kommunale mål- og resultatstyring er øget siden reformens initiering.

"Det viser, at der behov for mere ledelse og mindre styring i folkeskolen. Giv alle folkeskoler bedre mulighed for selvstyring, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt," siger Dorte Andreas. 

FAKTA:
De tre nye rapporter, som går tæt på, hvordan elever, lærere, pædagoger og skoleledere oplever folkeskolen fire år efter, at folkeskolereformen blev indført, er fjerde og sidste ombæring i en række statusrapporter, som VIVE har udarbejdet for Undervisningsministeriet i perioden 2015-2018.

Kilde: www.vive.dk, hvor rapporterne kan læses