Skolestart: Fælles indsats - fortæl de gode historier

Skolestart er en festdag for skolerne - for elever, forældre og medarbejdere - der gerne skal give genlyd i lokalsamfundet og i medierne. Og på de sociale medier. Vær med i en fælles indsats for at sætte fokus på folkeskolen ved skolestart. Brug gerne #førsteskoledag og #skolestart2018

Skolestart er et tidspunkt med fokus på folkeskolen lokalt og nationalt. Og det er en festdag med god mulighed for folkeskolerne til at gøre sig synlig i lokalsamfundet og i medierne, Facebook, Twitter mv.

I Skolelederforeningen opfordrer vi landets folkeskoler til allerede nu at tænke skolestart som en mulighed for at sætte fokus på de mange gode aktiviteter, der foregår på skolerne rundt om i landet.

I foreningen vil vi selv tage på skolebesøg efter sommerferien for at være med til at byde elever, forældre og skolens medarbejdere velkommen til et godt nyt skoleår – og foreningen vil naturligvis også gøre en indsats for at synliggøre folkeskolen i de nationale, landsdækkende medier.

Brug #SKOLESTART18 og #FØRSTESKOLEDAG – det gør vi også.

Vi håber, I vil være med til at få de sociale medier til at flyde over med gode historier fra skolestarten – invitere de lokale medier mv.

Vi vil gerne understøtte jeres indsats. Hvis vi må dele jeres opslag om skolestart på foreningens medier, så send en mail til mali@skolelederne.org.

Læs mere i denne hilsen fra formandskabet

God sommer til alle.