Flere og flere melder deres børn ind i en fri- eller privatskole, og det er i stigende grad forældre med høj beskæftigelse og lange uddannelser, der vælger folkeskolen fra. Det viser helt nye tal fra Rådet fra Børns Læring, som netop er blevet offentliggjort. Udviklingen har medført, at forskellen på uddannelses- og beskæftigelsesniveau blandt forældre i hhv. folkeskolen og på de frie grundskoler er steget de seneste 10 år.
Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er bekymret over udviklingen:
”Den understreger, at den bevægelse, der er sket hen mod de frie og private skoler, især har fundet sted blandt de ressourcestærke forældre. Og det er et kæmpeproblem for sammenhængskraften i vores samfund, at vi på den måde skaber A- og B-hold,” siger han
Claus Hjortdal peger på flere faktorer, som han mener har skubbet til udviklingen. Han nævner blandt andet strukturændringer i kommunerne på folkeskoleområdet, som har fået nogle forældre til at søge alternative skoletilbud. Men også det faktum, at folkeskolen i en årrække har været inde i en turbulent periode med store forandringer og hård kritik fra politisk hold.
Han håber, at de initiativer, der er sat i gang for at ”tale folkeskolen op”, kan være med til at vende udviklingen.
”Jeg synes, vi er mange, der gør, hvad vi kan, for at styrke folkeskolen. Bl.a. med projekt ’Folkeskolen. Vores skole. Hele livet’, hvor vi forsøger at skabe en anden historie om folkeskolen end den, der har været førende politisk i mange år. Det handler om at få noget udviklings-ro omkring skolen, dernæst at få nogle flere ressourcer. Og så synes jeg, de ressourcestærke forældre skal tænke sig godt om og lade deres børn starte eller blive i folkeskolen. Der er rigtig gode muligheder for at sætte sine børn i en god folkeskole over hele landet,” understreger formanden.
Stigningen i antallet af elever i de frie skoler er størst i udskolingen. Her er der ifølge Rådet for Børns Læring sket en stigning fra 13,6 pct. i 2010 til 16,8 pct. i 2017.
Du kan se alle undersøgelsens resultater her.