Den nye økonomiaftale, som er indgået mellem regeringen og KL, sender et vigtigt signal om, at, som der står i aftalen, ”Det er afgørende for børns læring, trivsel og udvikling, at de har adgang til dagtilbud og undervisning af høj kvalitet. Alle børn skal trives, udvikle sig og blive så dygtige, som de kan.”
I aftalens afsnit om ’Børn og Unge’ hedder det i et særligt afsnit om ’Folkeskolen’, at ”Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet.”
Det hilses velkommen af Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand, som dog finder det bekymrende, at aftalen ikke umiddelbart giver løfter om flere penge til folkeskolen.
”Det er positivt, at vigtigheden af at fokusere på børn og unges læring, trivsel og udvikling italesættes, samt at der står i aftalen, at der er behov for et tæt samarbejde for at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer. Men det er skuffende, at der ikke er afsat ekstra midler til at løse opgaven,” siger skoleledernes formand.
Claus Hjortdal hæfter sig også ved, at aftalen har øje for de svageste og mest udsatte elever, idet der står, ”at folkeskolen skal bidrage til at sikre, at alle børn for gode udfoldelsesmuligheder”.
I aftalen står der desuden ” (…) der igangsættes en evaluering af inkluderende læringsmiljøer med afsæt i ambitionen om, at alle elever i udgangspunkt skal modtage undervisning i almenmiljøet. Evalueringen skal have fokus på elever med særlige behovs faglige udvikling og trivsel, ressourcetrækket og rammerne for understøttelse i både almenmiljøet og specialområdet.”
”Intentionen er god, men også her skal der være økonomi til at løse opgaven. Den økonomiske udfordring løses ikke med en evaluering,” siger Claus Hjortdal, som også henleder opmærksomheden på aftalens afsnit om vikarbrug i folkeskolen samt understøttende undervisning.
Her står blandt andet, ”At kommunerne styrker kvaliteten i den understøttende undervisning, så alle elever oplever en varieret skoledag med differentierede undervisningsformer, åben skole, bevægelse og lektiehjælp. Regeringen og KL vil følge op på, om de afsatte midler via kvalitetsløftet af den understøttende undervisning kommer elever til gavn.”
”Der er behov for mindre styring og mere ledelse i folkeskolen - der er ikke behov for mere kontrol og flere undersøgelser,” konkluderer Claus Hjortdal.