Ønsker til undervisningsministeren: Mindre styring og straf - mere frihed

Nu varer det kun kort tid, før vi kan byde en ny undervisningsminister velkommen.

I et debatindlæg i Politiken Skoleliv giver vi vores ønsker for folkeskolen:

  • Styrk folkeskolen med en sund økonomi
  • All børn lærer bedst i fællesskab - styrk skolernes mulighed for inkluderende fællesskaber
  • Giv alle skoler mere selvbestemmelse - mindre styring, mere tillid og mere ledelse
  • Tal folkeskolen op

"Der er brug for at styrke folkeskolens økonomi. Alle os i og omkring folkeskolen er meget ambitiøse. Det skal vi være, men økonomien skal matche ambitionerne. Der skal være balance. Skolerne er udfordret på økonomien, og vi har allerede skruet på de håndtag, vi har til rådighed.

Vi skal have en bedre økonomi, hvis vi vil lykkes med skolen – og det vil vi. Derfor er det også vigtigt, at staten og kommunerne indgår dialog om, hvordan folkeskolen i de enkelte kommuner kan styrkes økonomisk. Vi bidrager gerne med vores erfaringer fra dagligdagen i skolen," skriver Dorte Andreas, næstformand, i debatindlægget, og skriver desuden:

"Vi ved, at alle børn lærer bedst i fællesskab, og derfor har vi også et ønske om, at der bliver sat fokus på inklusion og mulighederne for at styrke fællesskaberne i skolen. Antallet af børn og unge med diagnoser er stærkt stigende, og vi har brug for, at de nødvendige ressourcer afsættes til inklusionsopgaven i folkeskolen. Som det er nu, oplever vi ikke, at der er sammenhæng mellem ønsket om inkluderende fællesskaber og ressourcerne til at løse opgaven.

Vi har brug for, at vi drøfter og gennemtænker solide og varige tiltag, der understøtter skolerne i at løse opgaverne og får ressourcerne til at hænge sammen. Kommunerne kan fx med fordel styrke det tværfaglige samarbejde mellem afdelingerne med fokus på, hvordan man bedst støtter op om skolernes arbejde med at inkludere elever og skabe gode børnefællesskaber.

Vi ønsker mere selvbestemmelse – mindre styring og mere tillid og ledelse i skolen. Vi peger på en reel afbureaukratisering, og vi ønsker, at skolerne ikke pålægges øget administrativt arbejde. Vi ønsker ”udviklingsro”, og med det mener vi ro til lokalt at udvikle skolen i samarbejde med personale, elever og forældre. Tid til at reflektere over hvad der virker, hvad vi skal gøre mere af, og hvad vi skal gøre mindre af. Det er igennem dialog, og med respekt for den danske folkeskoletradition, at man bedst har mulighed for, at den enkelte skole finder gode lokale løsninger.

Folkeskolen skal være hele Danmarks skole, og det er brændende nødvendigt, at undervisningsministeren både i prioritering og tale bakker op om og styrker vores fælles skole.

Vi ønsker også, at undervisningsministeren igen overvejer de tiltag, der blev besluttet i den sidste regeringsperiode, og som vi ikke mener er til gavn for eleverne og fællesskabet i skolen, men mere handler om segregering og straf. Her tænker vi fx på ”Ghettopakken” og især på sprogprøver og fraværsregistrering.

Og så ønsker vi, at undervisningsministeren arbejder for, at 10. klasse fortsat er kommunalt funderet og er en naturlig afslutning på folkeskolen, og hvor eleverne får et reelt frit valg i forhold til deres uddannelsesvalg.

Listen er lang, men ikke udtømt, og en prioritering af rækkefølgen vil formentlig være nødvendig. Vi ser i Skolelederforeningen frem til en god dialog med undervisningsministeren og parterne omkring skolen om grundlaget og rammerne for vilkårene i vores folkeskole. Folkeskolen er vores hele livet."

Læs debatindlægget som pdf