”I Skolelederforeningen ønsker vi, at alle folkeskoler skal have mere selvbestemmelse – og ikke kun 75 skoler,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til, at undervisningsminister Merete Riisagers (LA) nu vil give 75 skoler mulighed for at blive selvstyrende.
”Det undrer mig, at der er behov for at tvinge dette igennem, når forligskredsen slet ikke kunne nå til enighed om det undervejs i forhandlingsforløbet,” siger Claus Hjortdal og refererer til, at regeringen med Merete Riisager i spidsen i efteråret 2018 foreslog et 10-årigt forsøg med netop selvstyrende skoler som en ny tredje skoleform.
Der var dog ikke politisk opbakning til dette i forligskredsen.
Nu skal det nye rammeforsøg med frihed til folkeskoler indenfor folkeskolelovens forsøgsbestemmelse, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1. så bane vejen for det.
”Det undrer mig også, at der lige efter en lang debat, hvor der blev indgået et bredt forlig, er behov for at komme med yderligere reguleringer,” siger Claus Hjortdal, som også hæfter sig ved, at timingen er dårlig, da skolerne allerede er langt med planlægningen af næste skoleår.
Da forslaget var til debat i efteråret, var Skolelederforeningen tydelig omkring, at der er behov for at give folkeskolerne større frihed - fx ved at give skoleledelserne friere hænder og med mindre central styring - men at det bør gælde for alle skoler.
Skolelederforeningen mener ikke, at der er behov for en tredje skoleform – derimod bør man fokusere på at forbedre den folkeskole, som vi kender den i dag.
En forsøgsordning med kun enkelte skoler vil være en kile ind i folkeskolen, hvis fx en folkeskole er placeret imellem en selvstyrende skole på den ene side og en privatskole på den anden side.
”Giv i stedet alle folkeskoler mere selvbestemmelse, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne trives og bliver så dygtige som muligt,” siger Claus Hjortdal.
Formålet med rammeforsøget er ifølge uvm.dk 'at blive klogere på, om folkeskoler med færre bindinger kan løfte elevernes faglige niveau og fremme det gode børneliv.'
Rammeforsøget vil træde i kraft fra skoleåret 2019/2020 og løbe over en fireårig periode. 75 skoler vil få mulighed for at deltage i rammeforsøget – og det skal give mulighed for forsøg med fravigelse af såvel statslige som kommunale regler.
Læs mere om forsøget på uvm.dk 'Forsøg skal give øgede frihedsgrader til folkeskolen'