Evaluering af læreruddannelsen: Godt på vej – men skal stadig forbedres

Læreruddannelsen er godt på vej, men den skal fortsat udvikles på en række områder for samlet set at leve op til målene om høj kvalitet og tydelig relevans for folkeskolen. Det peger den endelige evaluering af læreruddannelsen på.

En samlet evaluering af læreruddannelsen fra 2013 er netop blevet offentliggjort, og den uddeler både ris og ros til uddannelsen – ligesom rapporten giver 19 forslag til udviklingsområder.

Helt overordnet konkluderer ekspertgruppen bag rapporten, at læreruddannelsen efter fem år er godt på vej, men at der fortsat er behov for udvikling på en række områder for at sikre, at læreruddannelsen samlet set lever på til målene om høj kvalitet og tydelig relevans for folkeskolen.

På den positive side peger ekspertgruppen blandt andet på styrket grundfaglighed inden for fagfagligheden - læreruddannelsen fokuserer i dag mere på at klæde de studerende på til at undervise i deres fag.

Evalueringen hæfter sig også ved en styrket praktik og øget praksistilknytning, dvs. samarbejde mellem professionshøjskoler og grundskoler, men der peges samtidig på et behov for stærkere formalisering, kontinuitet og fokus på kvaliteten i praksissamarbejdet.

”Det er glædeligt, at det på kort tid er lykkedes at styrke de lærerstuderendes grundfaglighed, ligesom en styrket praktik er med til at ruste de kommende lærere på undervisningssituationen. Men det belyses også, at den uambitiøse læringskultur slår igennem, hvilket betyder, at der er potentiale for at løfte de lærerstuderende endnu mere,” siger Claus Hjortdal.

På den kritiske side viser rapporten blandt andet, at mange små moduler giver manglende sammenhæng og progression. Ligesom rapporten slår ned på, at prioritering af undervisningen i almen dannnelse (KLM) varierer betydeligt på tværs af professionshøjskolerne – fx påpeges det, at de studerende ikke er gode nok til forældresamarbejde. Der peges også på, at læringskulturen på læreruddannelsen ikke er ambitiøs nok.

”Der er behov for at se på de mange små moduler og skabe en anderledes struktur. Der er også behov for, at nærheden med praksis styrkes, så de lærerstuderende i endnu højere grad forberedes på jobbet som lærer. Der er brug for alle, som tager læreruddannelsen, så det er vigtigt, at frafaldet mindskes både i løbet af uddannelsen og senere,” siger Claus Hjortdal.

Disse tre fokusområder vurderer ekspertgruppen som betydningsfulde for udviklingen af læreruddannelsen:

  • Læreruddannelsen som centrum for didaktisk udvikling
  • Praksisnær forskning og forskningsnær praksis
  • Læreruddannelsen som livslang læring

Læs hele rapporten her

Fakta - Ekspertgruppens opdrag

  • Ekspertgruppen har vurderet læreruddannelsens kvalitet og relevans, herunder uddannelsens stærke og svage sider.
  • Ekspertgruppen har vurderet, om læreruddannelsen fra 2013 lever op til målene fra den politiske aftale fra 2012 og har derudover belyst en række elementer, der er blevet sat særlig fokus på fra politisk hold eller i offentligheden. Det samlede fokus for evalueringen er operationaliseret i en række evalueringsspørgsmål.
  • Ekspertgruppen har udpeget områder, hvor der er behov for udvikling for at styrke opfyldelsen af de politiske målsætninger med den nye læreruddannelse samt identificeret og fremhævet eksempler på god praksis.
  • Ekspertgruppen har i alt offentliggjort tre delanalyser – dette er den sidste og samlede rapport.

Foto: Colourbox.dk