Folkeskolen og den digitaliserede fremtid

Folkeskolen skal i endnu højere grad fokusere på livslang læring, forandringsparathed og mobilitet, siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal i forbindelse med Regeringens Digitale Topmøde. Her er der fokus på digital ansvarlighed og kunstig intelligens.

 

Digital ansvarlighed og kunstig intelligens er på dagsordenen ved Regeringens Digitale Topmøde 2019, hvor strategien for kunstig intelligens præsenteres, og ændrede behov på arbejdsmarkedet diskuteres.

Erhvervslivet, undervisnings- og forskningsverdenen samt arbejdsmarkedets parter er i dag, 14. marts 2019, samlet til digitalt topmøde for at give input til de næste skridt mod en digital ansvarlig fremtid.

Samtidig præsenterer regeringen sin strategi for kunstig intelligens, hvor ambitionen er, at Danmark ikke bare skal være på forkant med udviklingen, men førende i verden.

”Ambitionen er, at Danmark skal gå forrest med ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens. I dag er vi meget langt fra en førerstilling. Nu skal vi ud over stepperne,” lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde, som præsenterer strategien sammen med erhvervsministeren og sundhedsministeren.

Det er regeringens vision, at digitaliseringen skal komme alle danskere til gavn gennem flere gode og vellønnede job og færre nedslidende job, et bedre sundhedsvæsen, flere miljø- og klimavenlige løsninger.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal deltager i konferencen med særlig interesse for de etiske aspekter i teknologien og dens betydning for uddannelse, arbejdsmarked og ikke mindst folkeskolens forberedende rolle dertil.

”Kunstig intelligens har ikke meget med folkeskolen at gøre, for risikoen for, at vi bliver udfaset på grund af AI, er meget lille. Men hvis vi ser på, hvor der skabes job i fremtiden, og hvad de unge skal uddannes til, så er der brug for, at vi i folkeskolen begynder at tænke lidt anderledes. Lige nu er der meget fokus på at skaffe nok elever til de erhvervsfaglige uddannelser, men det er ikke der, de fleste job bliver i fremtiden. Det bliver derimod de store tech-områder, så der skal vi se i en ny retning,” fortæller Claus Hjortdal fra topmødet, hvor han lytter efter, hvor folkeskolen kan digitalisere og rette sig mod digitaliseringen på arbejdsmarkedet.

”Vi vil se, at meget bliver skabt med 3D-printning og færdigproduceret med maskiner og installeret på stedet af håndværkere, og på chaufførområdet bliver meget automatiseret. Der sker en hel masse, og det går stærkt, så i folkeskolen skal vi fokusere på livslang læring, forandringsparathed og mobilitet,” siger Skolelederforeningens formand, som også er opmærksom på, hvor de etiske dilemmaer befinder sig i forhold til folkeskolens opgave med digital dannelse og behandlingen af data i samfundet generelt.

”Vi er især optaget af de etiske tilgange og dannelsesdelen i folkeskolen. Hvordan gør vi fx med big data i en dansk kontekst, hvor tillid og åbenhed er en meget stor parameter i det offentlige system? Hvis data gøres mere frit, så skal vi også være mere opmærksomme på, at de personlige data er godt beskyttet,” forklarer Claus Hjortdal.

Fakta

  • Med strategien sætter regeringen fire sigtelinjer:

    • Danmark skal have et fælles etisk grundlag for kunstig intelligens med mennesket i centrum
    • Danske forskere skal forske i og udvikle kunstig intelligens
    • Danske virksomheder skal opnå vækst ved at udvikle og anvende kunstig intelligens
    • Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse

     

  • Med strategien igangsættes en række nye initiativer. Blandt andet lancerer regeringen seks etiske principper for ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Der skal sikres flere åbne offentlige data, som ikke er personhenførbare, til kunstig intelligens. Og der etableres en fælles dansk sprogressource, der skal understøtte udviklingen af kunstig intelligens på dansk.

    Læs mere

    Læs mere

    Følg topmødet og reaktionerne på twitter #Digitalttopmøde