Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) mener, at uddannelsen skal være mere ambitiøs. Derfor nedsætter han en kommission, som med inspiration fra udlandet skal se på mulige bud på en mere ’ambitiøs’ læreruddannelse i løbet af det næste år.
Kommissionen skal komme med anbefalinger til, hvordan læreruddannelsen kan fungere på professionshøjskoler og universiteter eller som en hybrid midt imellem. Ministeren er allerede åben for at forlænge den til en femårig kandidatuddannelse, men den skal stadig være lokalt forankret.
Kommissionen skal undervejs se på erfaringer fra de nordiske lande samt en række andre lande, hvor man blandt andet har gjort uddannelsen længere og forankret den på universitetet.
Kommissionens formand er professor i statskundskab Simon Calmar Andersen på Aarhus Universitet, der forsker i politisk og administrativ styring af skoleområdet, mens navnene på de restende medlemmer stadig ikke er offentliggjort.
Hård kritik
Læreruddannelsen har længe været til diskussion, men udmeldingen kommer efter en omfattende evaluering, som for nylig rettede kritik af læreruddannelsen:
”Professionshøjskolerne er i flere henseender ikke lykkedes med at sikre en ambitiøs læringskultur på læreruddannelserne” og en ”fælles, ambitiøs læringskultur er endnu ikke dominerende på uddannelsen som helhed,” stod der blandt andet i evalueringen, som også pegede på, at der inddrages for lidt forskning, og at nogle studerende kommer for let igennem, ligesom læreruddannelsen også har stort frafald.
Skolelederforeningens formand erklærer sig enig i behovet for at løfte kvaliteten i læreruddannelsen og hilser kommissionen velkommen.
”Det er godt, den kommer, for vi har brug for at få taget læreruddannelsen op til en større revision. Der er for meget i den, der ikke virker,” siger Claus Hjortdal og understreger, at om uddannelsen forlænges og placeres på universitetet ikke er afgørende for ham.
”Det er for tidligt for os at sige, hvilken version, vi kunne ønske os. Vi er mere interesseret i at løfte kvaliteten end i længden af læreruddannelsen,” siger Claus Hjortdal, som synes, det er en god ide, at man ikke bare slår søm i uden at vide, om det er søm eller skruer, der skal til for at forbedre læreruddannelsen.
”Vi har en analyse, der identificerer nogle af problemerne med læreruddannelsen, men ikke svarer på, hvordan vi løser dem. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at man kigger sig omkring i de nærmeste lande, vi normalt sammenligner os med, og ser på, hvordan man håndterer nogle af de udfordringer, der bliver peget på i rapporten, nemlig at der er for lidt engagement, for lidt faglighed, for få timer og for lidt praksisfaglighed, så der er for stort et spring fra undervisningen på uddannelsen til at komme ud i virkeligheden, hvor for mange falder fra,” konstaterer han.
Skolelederforeningen får indflydelse
I forbindelse med den smalle kommission på syv medlemmer, bliver der nedsat en ekspertgruppe med repræsentanter fra organisationerne, som skal have et tæt samarbejde med kommissionen.
”Her får Skolelederforeningen en plads, og på den måde får vi en hvis indflydelse,” fortæller Claus Hjortdal, som er tilfreds med den konstellation, fordi det gør kommissionen mere beslutningsdygtig – også selvom forslaget til nye modeller for læreruddannelsen ifølge kommissoriet som udgangspunkt skal holdes inden for de nuværende økonomiske rammer.
Men allerede nu er der lavthængende frugter og småjusteringer, der ikke koster det store, som kunne løfte kvaliteten, mener Skolelederforeningens formand.
”Hvis jeg skulle give Tommy Ahlers en god ide, så er det også at sætte noget i værk nu og her. Fx er der mange små fag, der ikke hænger godt sammen, og så kunne man arbejde strategisk på professionshøjskolerne med at mindske fraværet og med, hvordan man får flere til at søge ind på uddannelsen,” foreslår Claus Hjortdal.
Til gengæld håber han, at det grundige kommisionsarbejde og en efterfølgende reform kan give skolen og læreruddannelsen ro og sætte en stopper for de seneste års politiske indblanding og byger af nye krav og kritik.
”Jeg tror, vi alle har en drøm om, at det bliver en robust reform, der kan holde lang tid. Det må vi se, om vi kan få løst og så få lukket debatten,” siger Claus Hjortdal.
Kommissionen skal komme med sine bud i en rapport i foråret 2020.
Læs hele kommissoriet på Uddannelses- og forskningsministriets hjemmeside
Læs også: Århusiansk skoleleder med i kommission om lærerudddanelsen
Kommissionens opgaver:
-
Kommissionen skal gennemføre en analyse af, hvad læreruddannelsen skal kunne nu og i fremtiden for at leve op til skolens og samfundets behov, for eksempel i forhold til at give de studerende et stærkt fagligt fundament og være klædt på til at styrke elevernes nysgerrighed, kritiske tænkning og digitale kompetencer. I den forbindelse skal kommissionen se nærmere på kvaliteten i de faglige miljøer og på, hvordan praksis inddrages i uddannelsen. Kommissionen skal også inddrage internationale erfaringer.
Derudover skal kommissionen opstille modeller for, hvordan en læreruddannelse på højt internationalt niveau kan realiseres – både ved udbud på professionshøjskoler som i dag, men også ved udbud på universiteter eller i et samarbejde, der udnytter institutionernes forskellige styrker. Kommissionen skal se på fordele og ulemper ved de forskellige modeller, blandt andet i forhold til den regionale forsyning af velkvalificerede lærere i hele landet.