Inden 2025 skal 95 procent af timerne i folkeskolen varetages af lærere med undervisningskompetence (linjefag) eller tilsvarende. Der er i alt afsat 1 mia. kr. til at løfte lærerenes kompetenceniveau i perioden, men en ny rapport fra VIVE, der netop er blevet offentliggjort, viser, at det ikke nødvendigvis vil føre til, at eleverne bliver dygtigere.
Ganske vist konkluderer rapporten, at folkeskoleelevernes karaktergennemsnit og resultater i nationale test løftes en anelse, når eleverne bliver undervist af en lærer med kompetencer i det pågældende fag – dog ikke nødvendigvis formelle (linjefags)kompetencer. Men også, at der er statistiske usikkerheder og store forskelle på tværs af fag.
I fag som dansk, historie, fysik/kemi, biologi, geografi og idræt bliver elevernes karaktergennemsnit hævet med mellem 0,08 og 0,39 på syvtrinsskalaen, når de undervises af lærere med linjefag. I engelsk og kristendom er der derimod en negativ effekt.
Ifølge rapporten skyldes det formentlig flere ting – ikke mindst, at lærernes undervisningskompetencer inden for det enkelte fag kun er én af flere faktorer, som har betydning for undervisningens kvalitet.
Det er Skolelederforeningens næstformand, Dorte Torp Andreas, enig i. Resultaterne kommer derfor heller ikke bag på hende. Hun siger:
”Vi ved fra forskningen, at lærerens self-efficacy (på dansk ’mestringstro’, red.) – altså tro på egne professionelle kompetencer har betydning for undervisningen. Derfor er det rigtig godt, at der er mulighed for at blive efteruddannet og kompetenceudviklet. Men med de resultater, VIVE-rapporten kommer med, kan man måske godt stille spørgsmålstegn ved, om det er det rigtige ligefrem at have måltal for lærernes undervisningskompetence. Måske var det bedre at lade den enkelte skole og skolebestyrelse vurdere, hvad der er det mest rigtige at gøre på deres skole.”
Skal man tro VIVE-rapporten, er det præcis, hvad der sker i dag. Når lærerkabalen skal gå op, kan det være nødvendigt at lade lærere med andre stærke kompetencer, fx stærke generelle pædagogiske kompetencer, undervise i faget, når der mangler lærere med linjefag. Ligeledes er det formentlig lettere for skolelederne på de store skoler at få lærere med linjefag til alle fag, end på de små skoler, lyder antagelsen i rapporten.
Dorte Andreas påpeger, at det altid er vigtigt med uddannelse i linjefag, da lærerne opnår særlige kompetencer inden for det pågældende fag - og at det naturligvis har en betydning, også selvom det ikke altid er målbart.
Læs rapporten 'Betydningen af kompetencedækning og læreruddannelsesbaggrund'
Foto: colourbox.dk