”I øjeblikket sker der det interessante, at videnskaben påvirker den måde, vi ser os selv på som mennesker, hvem vi er, og hvor meget vi kan udvikle os. Tilsammen giver de her videnskabelige nybrud både et frihedsbudskab, men også et nyt ansvar,” forklarede Lone Frank og ridsede kort pointerne fra den nyeste viden om den såkaldte genetiske revolution op for de mere end 1.800 skoleledere i Bella Center Copenhagen.

”For mange er det ubehageligt, at rigtig meget mere, end vi havde forestillet os, er bestemt af genetisk arv. Vi ved godt, at fx cystisk fibrose eller hvor høje vi bliver, er påvirket af genetik. Men det er også sådan, at hvordan vores personlighed bliver formet er 50 procent genetisk bestemt. Sådan er det altså. Det er simpelthen et spørgsmål om vores gener. Samtidig viser al forskning, at den grundlæggende personlighed intet har at gøre med, hvordan man blev opdraget og hjemmemiljøet i barndommen. Hvis noget har indflydelse, så er det det, der sker udenfor hjemmet. Og det gør jeres arbejde rigtig vigtigt,” slog hun fast og sendte en direkte opfordring til skolelederne:

”Nu hvor vi ved mere om vores personlige biologi og vores geners betydning for, hvad en person kan eller ikke kan blive til, så vil jeg argumentere for, at det er fællesskabets ansvar at gøre vores muligheder og vores tilværelse så gode som muligt,” sagde Lone Frank, som selv er åben om sine tilbagevendende depressioner og de arvelige betingelser for psykisk sygdom i sin familie.

”Jeg tror, noget af det, der vil vise sig med det her nye mere biologiske menneskesyn, som vi er på vej til at få, er at vi får et bedre blik for, hvor meget vi har med os, og hvor meget af det, der er formbart. Det er vigtigt at komme væk fra det falske budskab, at hvis bare du arbejder hårdt nok for det, så kan du gøre hvad som helst. Nej, det kan vi ikke! Jeg synes selv, det er en befrielse at vide. Det er vigtigt, at vi alle sammen har et blik for, at vi har et genetisk udgangspunkt, og at genetikken faktisk betyder mere for vores muligheder end social baggrund, så man ikke føler, man ikke slår til, fordi man ikke arbejder hårdt nok,” forklarede hun og tilføjede en vigtig pointe:

”Miljøet kan være med til at skrue en lille smule på de genetiske knapper, og faktisk viser forskningen, at fx sociale indsatser især har stor virkning på dem med ekstra genetisk risiko – det er dem, der får det største udbytte. Så det ser ud til, at genetikken giver os risiko for noget, som er arveligt, men det siger også noget om, at det betaler sig at gøre noget,” understregede Lone Frank og sluttede med en opfordring:

”Vi, som sætter pris på social retfærdighed, vi bør spørge: Hvordan kan den genetiske revolution tjene til at skabe et mere lige samfund?”

Foto: Klaus Holsting