Rapporten ’Skoleledelse under folkeskolereformen’ evaluerer, hvorvidt det er lykkedes at styrke skolernes ledelser, og hvilken betydning det har haft for elever og lærere.
Undersøgelsen fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, ser nærmere på, hvorvidt der fire år inde i reformen er sket en styrkelse af de tre ledelseselementer - pædagogisk ledelse, strategisk ledelse samt kompetenceudvikling - samt betydningen heraf for eleverne, lærerne og implementeringen af folkeskolereformen.
Der peges i rapporten på, at skoleledelsen på nogle områder er styrket efter folkeskolereformen. Skoleledelserne er i højere grad involveret i arbejdet med lærerne om at opstille mål for eleverne og at tilpasse undervisningen til elevernes behov. Derudover er der blandt skolelederne kommet mere fokus på anerkendelse og motivation, hvilket har en positiv indvirkning på lærernes motivation og samarbejde.
Der er ligeledes sket en markant udvikling i lederens formelle kompetencer.
Når det gælder generel pædagogisk ledelse – forstået som observation og feedback på lærernes undervisning – så viser undersøgelsen dog ikke noget løft over tid.
Flere steder i rapporten peges der på, at skoleledelsens tid til at løse opgaven er et stort problem - samt at skoleledelserne samtidig med en øget kommunal mål- og resultatstyring oplever en reduktion i autonomi.
”Intentionerne med reformen var, at skoleledelsen skulle tættere på undervisningssituationer og sparre med den enkelte lærer, men rapporten viser, at ikke mindst på grund af manglende tid har skolelederen i højere grad bedrevet læringsledelse igennem databaserede samtaler med medarbejderne,” siger Claus Hjortdal.
Om rapporten
- Rapporten er den sidste af i alt otte rapporter om skoleledelse under folkeskolereformen. Rapporten er en del af det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, som Undervisningsministeriet satte i gang på baggrund af aftalen om reformen.
Foto: Colourbox.dk