Skolelederforeningen har ansat Christina Bohmann som ny konsulent. Hun kommer fra en lignende stilling i Uddannelsesforbundet, hvor hun blandt andet har stået for den sekretariatsmæssige bistand til lederne i forbundet, der siden 2018 har haft deres selvstændige organisation: Uddannelseslederne.
Som led i Uddannelsesledernes sekretariatssamarbejde med Skolelederforeningen og i LC-Lederforum fortsætter Christina Bohmann til dels med de opgaver, hun har haft, men indgår herudover på lige fod med foreningens øvrige ansatte i enheden for Medlemsrådgivning og Forhandling.
Christina er cand.jur. med en advokat- og forhandleruddannelse oveni. Hun har tidligere været ansat i DJØF’s forhandlingsafdeling og i Hørsholm Kommunes personaleafdeling.
Stort velkommen til Christina!