Skal din folkeskole, musik/kulturskole, kommune være med til at fylde danmarkskortet ud med skoleorkestre, spørger Orkestermester, som er et landsdækkende løft for skoleorkestre i Danmark.
Indtil videre er ni skoler med i det store projekt OrkesterMester, der strækker sig over en fireårig periode.
OrkesterMester er udviklet i et partnerskab mellem musikskolernes organisationer, Skolelederforeningen og DR Symfoniorkestret. De fire kodeord er skolestolthed, spilleglæde, selvtillid og sammenhold, og projektet sigter på at opbygge og forankre nye skoleorkestre på skoler, der ikke i forvejen har orkester.
Optag sker ved, at folkeskole, musik- og kulturskole og kommune går sammen og i fællesskab indsender en ansøgning til Danske Musik- og Kulturskoler.
Ansøgningskriterierne meldes ud i starten af september 2019 og ansøgningsfristen er 1. december 2019.
Den 3. januar 2020 bliver det offentliggjort hvilke ansøgere, der kommer med i OrkesterMester.
OrkesterMester anbefaler alle interesserede at ansøge, herunder også tidligere ansøgere som ikke kom med i projektets første fase.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen