Pernille Rosenkrantz-Theil er ny børne- og undervisningsminister

Pernille Rosenkrantz-Theil er med egne ord ’vokset op på et lærerværelse’ med en far, som har været skoleleder i bl.a. København, og en mor som var speciallærer.

Hun er 42 år og har været medlem af Folketinget siden 2011 for Socialdemokratiet og tidligere i en periode for Enhedslisten. Over de seneste år har hun været børne- og socialordfører og har været formand for Børne- og Undervisningsudvalget.

Rosenkrantz-Theil bliver - som det er bekendtgjort – ny børne- og undervisningsminister. Det vil sige, at man igen søger at tænke børneområdet sammen fra daginstitution til og med skolegang. Det mener foreningen er fordel, da der kan tænkes helhedsorienteret med hensyn til børn og unges udvikling.

Netop dette har den nye minister haft fokus på – særligt i forhold til de svageste børn. Hun har bl.a. været medforfatter på debatbogen ’Det betaler sig at investere i mennesker’ i 2018 og har selv dette forår udgivet debatbogen ’Hvilket velfærdssamfund?’, hvor bundlinjen er, at alle børn skal have lige muligheder i livet.

Pernille Rosenkrantz-Theil har i en kommentar til udnævnelsen til børne- og undervisningsminister i dag også sagt, at hun mener, ”at undervisningsområdet er at af de allervigtigste områder til at skabe frihed, lighed og fællesskab,” så folkeskolen har en tydelig vigtig funktion for hende.

Skolelederforeningen har i den forbindelse noteret sig, at der i forståelsespapiret for den nye regering og dens tre støttepartier R, SF og Enh er sat meget plads af på at betone vigtigheden af, at vi fortsat har en stærk folkeskole, og konkret, at regeringen ”vil sikre folkeskolen de nødvendige rammer og resurser” og dermed og slår et slag for, at værdien af investeringer i velfærd også skal indgå i fremtidige regnemodeller.

Det er Skolelederforeningen meget tilfreds med, for som det konstateres i forståelsespapiret: ”er der i de senere år gennemført årlige besparelser, hvilket har forringet kvaliteten af uddannelserne”, og at det derfor er nødvendigt at: ”styrke folkeskolen. Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og resurser, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet”.

Foreningen noterer også, at man vil inddrage alle relevante parter i den yderligere konkretisering af, hvordan det kan ske. Her stiller Skolelederforeningen sig selvfølgelig til rådighed med vores viden og erfaringer – og formandskabet Claus Hjortdal og Dorte Andreas har derfor selvfølgelig kontaktet Pernille Rosenkrantz-Theil for et hurtigt møde.

På dagsordenen på mødet med den nye børne- og undervisningsminister foreslår vi bl.a. disse emner:

• En skole for alle børn – folkeskolen skal levere kvalitet, ikke mindst for de svageste børn. Men med flere elever med flere diagnoser er finansieringen ofte ikke er til stede.
• Stå vagt om folkeskolen – der sker et fravalg til fordel for fri- og privatskoler. Det kan på sigt betyde, at det er slut med en stærk folkeskole. Det er generelt bekymrende.
• Sæt alle folkeskoler fri – der er brug for mindre central styring, hvor skolerne og skolelederne får øget råderum. Med retning, med større frihed, uden detaljerede reguleringer.
• Politiske, langsigtede forlig - at regeringen efter valget ikke uhæmmet åbner op for nye krav til skolen, og at folkeskolen sikres rammer og resurser til at nå målene.

Til slut: Som talsperson for 44.000 offentlige ledere i FH glæder Claus sig også over, at den nye regering vil gøre op med ”den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne”.

Pressefoto: Socialdemokratiet