Torsdagens politiske debat udspillede sig i år med følgende aktører: Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, formand for KL`s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen og selvfølgelig vores egen formand Claus Hjortdal.
Moderator og ordstyrer, journalist Nynne Bjerre Christensen var herudover hyret til at spille nogle hårde bolde ind over. Den første en hurtig om, hvad en god skoleleder (i hvert fald) skal kunne:
- Skabe motivation og fællesskab, entusiasme og begejstring blandt elever, ansatte etc., fagligt og trivselsmæssigt, sagde skolelederformanden.
- Skolelederne må gerne være en positiv autoritet, ikke tilbage til den autoritære rolle, men ha' en stærk og kærlig hånd ikke mindst over for elever og forældre, sagde ministeren.
- Min yndlingsskoleleder er - også i lokalsamfundet -den synlige, samarbejdende, favnende leder, for hvem budgetter er ikke hensigtserklæringer, sagde KL udvalgsformanden.
Debatten blev suppleret af nogle ’forstyrrende’ videoindslag, hvor forfatter og kommentator Knud Romer udfordrede en række temaer: Det store, vigtige arbejde med elever i vanskeligheder, rumme alle og få økonomien til at slå til? Styring, overadministration og rapportering, lider den danske folkeskole af OECD? Og de mange-mange opgaver, hvordan får vi tiden til at strække?
Inklusionstanken er den rigtige tankegang, synes der at være enighed om. Men hvad er forudsætningen for, at den kan lykkes, ja kan inklusionen overhovedet lykkes i en tid med et indsnævret normalitetsbegreb, mange nye diagnosebørn - og så den tendens, der er til at tro, at det kan lykkes at inkludere gratis?
”En vigtig del af at skabe et stærkt fællesskab er at erkende, at vi ikke er ens. Vi er forskellige, men skal have lige muligheder – og her er OK ikke godt nok, vi skal strække os langt for at nå i mål. En tidlig indsats er vigtig, jo mere vi kan gøre det rigtige fra starten, desto mere kan vi lykkes – og undgå, at regningen vokser”, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.
"Ja, og vi mangler økonomi for at klare inklusionen, vi har måtte skære på almenområdet, og derfor har vi kunne se halvdelen af kommunerne markere det problem i forbindelse med forhandlingen af finansloven. Der skal være bedre overensstemmelse mellem de tanker og visioner, der er i folkeskolen – og den hverdag, vi er i”, sagde Claus Hjortdal til forsamlingens applaus.
Han pegede på, at en barriere ud over økonomi er, at skolerne er låst af, at de skal tilbyde alle børn samme undervisning og samme tilbud. Så måske burde der kunne differentieres yderligere med mere fleksibilitet i forhold elevernes skolegang. Så – igen – ikke alt måles med samme målestok.
KL’s Thomas Gyldal var enig:
”Vi er jo ‘velsignet’ af en tid, hvor der er et stærkt fokus fra forældrene på deres egne børn. Vi har brug for at tænke brede og skabe mellemformer”, sagde Thomas Gyldal, der som borgmester i sin egen kommune Herlev både står med mange typer børn, men også målrettet sætter midler af til tvær/flerfaglige tiltag med forældre og bredt i kommunen”.
S
om udgangspunkt var der enighed blandt debattørerne om mindre rammestyring og management, øget afbureaukratisering mv. Det havde ministeren også understreget i sin åbningstale. Men hun blev sat lidt til vægs af Nynne Bjerre Christensen med henvisning til, at ministeren netop har bebudet en stramning af fraværsreglerne og opfølgning på fravær – med mere bureaukrati til følge.
Det måtte ministeren medgive, men nævnte, at der også under hende som minister kan komme nye regler, hvis der ellers er gode grunde for det, hvilket hun i dette tilfælde mente, der var:
”Det ligger selvfølgelig en vanskelighed i, at når det går galt på nogle bestemte områder, så indføres der regler, der rammer alle, og der må vi blive bedre at til at skelne og kunne hjælpe konkret frem for at generalisere. Men jeg mener, at strammere fraværsregler er nødvendige for at beskytte børnene og dermed opnå en velfærdsgevinst”, som hun kaldte det.
Claus Hjortdal var ikke enig:
”Vi har mere end nogensinde reformeret skolen de senere år måske og rigtig meget er fulgt med som krav til opfølgning, opgørelser af sojvetrussisk format. Og en for rigid fraværsbekendtgørelse fratager vores mulighed for at gå i dialog med forældrene frem for nu at true med, at de kan blive frataget deres børnecheck etc. Så det er ikke den rigtige vej at gå”.
Thomas Gyldal fik det afsluttende ord:
”Som skoleledere og politikere er vi i en kompleks virkelighed. Vi må tilbage til grunddiskussionen af, hvorfor har vi en folkeskole, frem for den knopskydning vi har fået med alle de udbygninger, der er kommet. Vi skal tilbage til basis – ikke fri for indblanding, skolen må ikke være en black box, men vi må finkæmme behovet for regler og kontrol.”
Foto: Klaus Holsting