Reformjustering: Godt med bred enighed før valget

Et bredt flertal af partier i folketinget står bag en justering af skolereformen med fokus på faglighed, flere midler til understøttende undervisning, kortere skoledag og øget lokal frihed. Der er også tilført nogle penge, og Skolelederforeningen giver aftalen medvind, om end det er ærgerligt at man ikke kunne vente på evalueringen.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti står bag den aftale om justering af reformen, der netop er landet - altså uden Alternativet og Enhedslisten.

Aftalen betyder først og fremmest, at skoleugen bliver 2 ¼ klokketimer kortere for de yngste elever. For de resterende klassetrin får kommuner og folkeskoler øget frihed til lokalt at tilrettelægge skoleugen, ved at få mulighed for at konvertere op til to timer af den understøttende undervisning til fx tolærertimer. Og så vil det fremover kun være indskolingen, specialklasser/skoler, der kan bruge den nuværende paragraf 16 b.

Skolelederforeningens formand giver resultatet medvind, selv om der nu rokkes ved skolereformen, og man kunne have ventet på den planlagte store evaluering i 2020:

”Der er både noget godt og noget dårligt i forliget. Når det nu er sådan, at man ikke har kunnet finde de ressourcer, der skal til for at kunne implementere reformen fuldt ud, og vi ved, at økonomien er meget presset i mange kommuner og skoler, så kan justeringerne give bedre muligheder for at få enderne til at mødes. Men der er rokket ved reformen, og nogle af de spændende elementer bliver reduceret. Til gengæld må vi anerkende, at der er bred enighed blandt partierne og at det var godt at de fik landet en aftale før valget”.

Beslutningen af konverteringen af UU-timerne bliver netop et lokalt anliggende, samtidig med at der afsættes 128 mio. kr. i 2019, 283 mio. kr. i 2020 og 249 mio. kr. fra 2021 ekstra til UU betyder, at der fortsat er et fokus på den understøttende undervisning. Aftalepartierne ønsker samtidig at holde fast i fagligheden i folkeskolen. Derfor vil der blive tilført 90 ekstra fagtimer årligt til fremmedsprog i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse. Desuden er der i forliget fokus på at nedbringe vikartimerne og en styrke læseindsatsen.

”Det er positivt, men jeg er alligevel bekymret for økonomien på sigt, da størstedelen af kommunerne gennemfører besparelser i 2019. Og så kunne lejligheden have være brugt til at sænke ambitionerne for den megen kontrol og afrapportering, der bl.a. tynger skolelederne. På den led er det ikke ligefrem en frihedsreform, men det tager vi så efter valget”, siger Claus Hjortdal.

Fakta om forliget

Klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen
1. Kortere skoleuge i indskolingen
2. Forenkling og klare rammer for anvendelsen af paragraf 16 b

Øget faglighed og kvalitet
3.Kvalitetsløft af den understøttende undervisning
4. Prioritering af udvalgte fag
5. Styrket læseindsats
6. Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen
7. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning 
8. Kanonlister og styrket fokus på Rigsfælleskab

Øget frihed
9. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder
10. Mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen
11. Forenkling af elevplanen
12. Evaluering af de nationale test
13. Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen

Læs hele aftaleteksten her

Fakta om forliget

Se video: Claus Hjortdal om justeringer i skolereformen

Claus Hjortdal om justeringer i skolereformen from Skolelederne on Vimeo.

Foto: Colourbox.dk