Repræsentantskabsmøde 2019: Et år mest på godt

Foråret er på vej. Solen skinner. Inden for er ca. 100 glade, friske lokalformænd, formænd for foreningens særlige ledergrupper i dag samlet med formandskab, HB og sekretariat til repræsentantskabsmøde 2019, som i år foregår i DGI Huset i Aarhus.

Nogle formaliteter skulle afklares, inden man kunne gå i gang. Valgt som dirigent blev Peter Cort, forhandlingschef i Skolelederforeningen. Han kunne konstatere, at mødet var lovligt varslet og indkaldt samt sikre vedtagelsen af forretningsorden.

Uden indkomne forslag, uden valg til de politiske poster og i det hele taget uden mange punkter på dagsordenen, lignede dette ordinære repræsentantskabsmøde netop et af de ordinære af slagsen. Indkaldt ifølge vedtægterne for en gang årligt at veje foreningens indsats og finde den enten tilfredsstillende eller for let.

Men faktum er, at repræsentantskabet er foreningens højeste myndighed. Og alt kan ske...

En farlig cocktail

Først og fremmest skulle der aflægges beretning. Dels den skriftligt udsendt ca. 1 måned før mødets afholdelse med et overblik over foreningens aktiviteter, indsatser og politikker over året, der er gået. Og dels en mundtlig beretning fremført ved formandskabet, formand Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas med fokus på de mere nære, de aktuelle udfordringer.

En række store begivenheder i det forgangne år har sat sine spor. Ikke mindst OK18-forløbet, som nærved var endt i strejke for vores medlemmer også. Så der var stor uro ikke alene hos os, men på hele arbejdsmarkedet, da der fra arbejdsgiverne var lagt op til stærke forringelser af løn- og arbejdsvilkår.

”Det var en hård omgang med skiftevise alliancer og opbrud. Som det så alligevel lykkedes at få sparket til hjørne med pæne og i hvert fald inflationssikrede lønstigninger”, sagde formanden. Det har så givet stabilitet i en periode, men med ’Ny Start’ blev en problematik omkring lærernes arbejdstid også sparket til hjørne. Og OK18-problematikken trækker derfor stadig sine sport efter sig.

”Det har også været et år, hvor der er blevet ’kigget på’ folkeskolereformen, hvilket ikke mindst er den siddende ministers fortjeneste. På godt og ondt. For med en underfinansieret reform, så kan det være nødvendigt at justere på dele, der er svært at få til at hænge sammen. Men på den anden side har det i høj grad været spredt fægtning i denne regeringsperiode”, sagde Hjortdal.

Han pegede på dels på det ærgerlige i, at dele af reformen er blevet amputeret, før den ellers planlagte evaluering skulle gennemføres, men værre måske, at der med ændringerne kommer nye bureaukratiske tiltag med krav om dokumentation og registreringer. Og det er ikke foreningens kop te, idet vi ønsker mere ledelse og mindre styring. Det arbejder vi så desto mere på op til FV19, hvor foreningen systematisk har taget kontakt til folketingspolitikere og toneangivende borgmestre.

”Det har været et travlt år med en til stadighed stigende arbejdsbyrde. Med ofte en ringe økonomi. Måske særligt på inklusions- og specialområdet. Den nye børnekarakter. De nye forældretyper. Så også det sætter foreningen særligt fokus på fagligt og resursemæssigt. Vi skal kigge på skolen, dens opgaver og skoleledelsen mere overordnet, mere samfundsmæssigt”, sagde formanden.

Tal skolen op

Næstformand Dorte Andreas talte varmt for foreningens store projekt ”Folkeskolen. Vores. Hele livet”, som er en af de indsatser, der har været gang i flere år. Med ambitionen om at få flere nye forældre til at vælge folkeskolen, men desværre uden – endnu – at få vendt udviklingen.

”Vi fortsætter ikke desto mindre ufortrødent med at kæmpe for folkeskolen. Og der er god vind i aktiviteter og projekter både i foreningen og ude på skolerne. Især kan vi se, at mange af jer lokalt tager fat på at synliggøre jeres skoler/skolevæsen, og at det ofte også får opbakning blandt politikerne på tværs af partiskel – og som ja endda nogle gange også sætter resurser af”, sagde Dorte Andreas.

Næstformanden gav en række konkrete eksempler på projekter og aktiviteter etc. med henblik på at markedsføre folkeskolen, både lokalt og sammen med partnerskabet i form af bl.a. fælles skolebesøg, som virker stærkt, når forvaltning, chefer, ledere, lærere, pædagoger, elever og forældre står sammen. For det gør man i partnerskabet, og det er stadigt ret unikt!

Skolelederforeningen er i øvrigt i gang med at udvikle et nyt kommunikationskursus for skoleledelserne i at blive bedre til at fortælle om de gode ting, der sker på skolerne – og i det hele taget få opbygget en god og stærk kultur om dette på alle landets folkeskoler.

Et anden stor, langstidsorienteret indsats, som Dorte Andreas fremhævede sker under overskriften ”Tæt på”, hvilket vil sige, at Skolelederforeningen er et forum for alle typer medlemmer, og at foreningen føles relevant og nærværende for også lokalformænd, lokale foreninger og tværkommunale netværk og særlige grupper af ledere omkring folkeskolen.

”Med det formål søger foreningen selv at være mere synlig, være på dialogmøder, lokale møder, generalforsamlinger, tværkommunale møder – pt. har foreningen taget initiativ til at kontakte de lokale formænd på skift og understøtte stærke lokale og regionale fællesskaber med vidensdeling og inspiration til hinanden, men også blot få føling og fornemmelse af, hvad der rører sig”.

Dorte Andreas nævnte også foreningens arbejde med vilkårsundersøgelsen, som foreningen tilbagevendende udarbejder over lokale løn-, arbejds- og ledelsesforhold med særlig opfølgning over for de lokalforeninger og kommuner, der har det sværere. Adspurgt gav hun tilsagn til, at der fremover også kan etableres samarbejde mellem lokalforeninger, der ligger på parallelt niveau.

Desuden har foreningen de seneste år udviklet nye tilbud om medlemsrettede temadage, kurser m.m. Hun benyttede også lejligheden til at præsentere foreningens spritnye materiale og video om sunde digitale vaner, som foreningen har udarbejdet til alle ledelser, skoler og forældre.

På samarbejdskurs

I debatten i kølvandet på beretningen blev der bl.a. spurgt ind til det dilemma, som OK’18 kan have efterladt os i. For på den ene side er erfaringen, at man er stærke sammen, men på den anden side kan skolelederne også blive lidt halehæng? Claus Hjortdal understregede, at foreningen grundlæggende ikke kan tåle at blive hægtet af – det giver med den udvikling, der er, for stor risiko for at blive kørt over.

 ”Vi må helst ikke stå for meget alene, men vi har også altid vores agenda. Og vil altid mase os og sparke os ind og få indflydelse alle de steder, vi kan”, sagde formanden. Han tilføjede, at foreningen også prioriterer at stå – stærkt – i det voksende samarbejde mellem underviserlederne i LC-Lederforum, i LC og nu også blandt de ca. 44.000 lederne i FH, som Hjortdal i øvrigt er talsmand for.

Der blev spurgt ind til den lokale løndannelse, hvor det kniber lokalt med overblikket - og med pengene. Løndannelsen på øverste lederniveau er meget begrænset, men mellemlederne kan være nemmere at argumentere for, da de pustes i nakken af de bedst betalte lærere. Mellemledernes og de særlige ledergruppers vilkår blev også fremhævet som vigtige prioriteter i foreningen.

Med tillkendegivelser fra formandskabet om at følge op på de i øvrigt ikke mange spørgsmål, der blev rejst, blev beretningerne – den skriftlige og mundtlige – enstemmigt godkendt.

Regnskabets ½ time

Da der som nævnt ikke var indkommet forslag til behandling på dette repræsentantskabsmøde inden fristens udløb, blev dagsordenspunkterne om foreningens økonomi og budget behandlet.

Næstformanden gennemgik regnskabet for 2018, der er godkendt af foreningens kritiske revisorer og eksterne revisionsselskab. Overordnet er regnskabet positivt og udviser et pænt overskud. Der kan noteres en stabil indtægt fra et stabilt medlemstal, indtægtsdækket virksomhed, ny vilkårsmodel i HB og et positivt årsmøderesultat. Egenkapitalen er solid. Regnskabet blev godkendt.

Sekr. chef Katrine Thomsen orienterede om budget 2020, hvor udviklingen i økonomien for nuværende generelt ser fornuftig ud. Herunder skulle ydelser til HB-medlemmerne fastsættes, det samme skulle midlerne til de lokale afdelinger, ligesom kontingentet skulle fastsættes.

HB-medlem Peter Nellemann fremlagde en anbefaling fra HB til en ændret honorering af formandskab begrundet i, at det skal være attraktivt for alle medlemmer at lade sig vælge til et politisk mandat i foreningen, og at formandens samlede aflønning skal mindst afspejle det lønniveau, som de højest lønnede kontraktansatte skoleledere har i kommunerne. Det blev stemt enstemmigt hjem.

Ydelserne til HB-medlemmerne i øvrigt foresloges uændret, idet hvert HB-medlem forsat i 2020 selv vælge mellem frikøbsmodel med mindre honorar eller honorar-model uden frikøb men med et større honorar. 

HB-medlem Lene Burchardt fremlagde forslag til udlægning af lokale midler. De fastholdes som uændrede med et grundbeløb pr. faglig klub/lokal forening. Herudover kan man altid yderligere søge om tilskud efter behov. Med et forslag om uændret kontingentet på 612 kr./md. blev dette besluttet.

Foto: Simon Jeppesen