Det tiltrængte økonomiske løft, som folkeskolen har brug for, mangler i to nye udspil på folkeskoleområdet, mener Skolelederforeningen. Forslagene er fremlagt her i valgkampen af henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre.
"Det er vigtigt, at folkeskolen har en økonomi, der svarer til de forventninger, der er. Der er meget høje forventninger, og de bliver hele tiden større. I folkeskolen vil vi rigtigt gerne leve op til forventningerne, men det kræver, at vi har midlerne og ressourcerne til det," siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, og tilføjer:
"Styrk folkeskolen, i stedet for at overse den."
Lytter politikerne til Skolelederforeningen ved at sikre folkeskolen et generelt løft, vil det også gavne fri- og privatskolerne, forklarer Claus Hjortdal.
"Ved at investere i folkeskolen vil det også tilgodese fri- og privatskolerne, og det vil derfor være til fordel for begge skoleformer, da fri- og privatskolernes økonomiske tildeling afhænger af folkeskolens," siger Claus Hjortdal med henvisning til koblingsprocenten, der beskriver det offentlige tilskud, friskolerne får per elev, og som regulerer tilskuddet til privatskoler i forhold til folkeskoler.
Den nuværende koblingsprocent er på 76 procent af den gennemsnitlige udgift til en folkeskoleelev.
Venstre skriver i sit udspil, at de ønsker at bevare koblingsprocenten på 76 procent, mens Socialdemokratiet ønsker at sænke koblingsprocenten til 71 procent.
Ifølge Skolelederforeningen bør man styrke økonomien for begge skoleformer ved at give folkeskolen en bedre økonomi.